Versionen fra 25. sep. 2012, 13:29 redigér Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.777 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. sep. 2012, 13:32 redigér fjern redigering Erik Christensen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 11.777 edits m →‎Trafik, økonomi og turisme Gå til næste forskel →
Linje 22: Langenæs blev gennem århundrerne mindre. Før [[stormflod]]en i 1825 havde øen endnu 70 huse og 187 indbyggere. 1850 stod der på 14 værfter 50 huse og i 1906 30 huse. 1873 havde øen 1179 ha og i 1882 kun 1025 ha. == Trafik, økonomi og turisme == Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved [[Tidevand\|ebbe]] brugbare jernbanedæmning gennem [[Vadehavet]] til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet]. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Schlüttsiel. Færgen kan tage biler med, men der er kun en vej melem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter. Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandett. Også drikkevareforsyningen er i nutiden sikret over en ledning til fastlandet. Foruden landbrug (overvejende et bierhverv]]) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne. Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte [[fyrtårn]] ''Nordmarsch'' med en højde af 11,50 meter.

Langenæs (Slesvig): Forskelle mellem versioner