Versionen fra 26. sep. 2012, 01:03 redigér Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits Nidaros -> Trondhjem Stift (navnet først ændret 1919) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. sep. 2012, 01:07 redigér fjern redigering Urbandweller (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 111.167 edits +Kategori:Biskopper fra Norge; +Kategori:Danskere i 1500-tallet; +Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon ved hjælp af Hotcat Gå til næste forskel →
Linje 24: \|efterfølger = [[Hans Gaas]] }} '''Torbjørn Olavssøn Bratt''' (cirka [[1502 ]]- – [[1548]]) var den første [[biskop]] over [[Nidaros Stift\|Trondhjem Stift]] i [[Trondheim]], efter [[reformationen]] i [[1537]]. Han besad bispesædet i [[1546]]–[[1548]]. ==Opvækst== Torbjørn Bratt er født cirka i år [[1502]] i [[fiskeleje]]t [[Andenes]] i [[Norge]]. Hans var er handelsmanden, og senere [[rådmand]] i [[Bergen]]m Olav Thorbjørnssøn Bratt. Moderens navn er ikke kendt. Torbjørn Bratts eneste bror, Jens Olavssøn Bratt (cirka [[1505]]-[[1548]]), endte også med at spille en central rolle under reformationen. Bratt-familien var en af de [[lavadel]]ige familier som udgjorde resterne af Norges gamle [[aristokrati]]. Torbjørn Bratt og hans yngre bror Jens fik begge en solid uddannelse takket være hjælp fra [[ærkebiskop]] [[Olav Engelbrektsson]]. Man har derfor gået ud fra at Torbjørn Bratt har haft sin skolegang i [[Trondheim]]. I kilderne dukker han første gang op i [[1527]] i [[Köln Universitet]]s [[matrikel]] under navnet Torbanus Norvegiensis. Linje 41: ==Indsættelse som biskop== I sommeren [[1537]] var der fuld forvirring omkring [[kannik]]erens fremtid. [[Domkapitel]let udarbejde i januar [[1538]] et [[bønneskrift]] til kongen for at få klarlagt sin stilling. De havde altid rådet ærkebiskoppen til at hylde [[Christian 3.]] hedder det i brevet. Men så kom brevene fra det [[Burgundere\|burgundiske]] hof og [[pfalzgreve]]n, og fra det øjeblik blev domkapitlet sat udenfor for indflydelse. Det var Torbjørn Bratt som blev udpeget til det utaknemmelige job at være sendebud, et arbejde han må have besiddet med kløgt og dygtighed. De brevkorrespondancer han bragte med tilbage, skabte afklaring for mange. Alle de friheder og rettigheder som den tidligere konge havde givet domkapitlet ved stadfæstet. Dog med det forbehold at kongen til enhver tid skulle bestemme præmisserne. Derved var kapitlets fornyede friheder egentligt en illusion. Linje 52: Den [[6. januar]] [[1546]] blev Torbjørn Bratt udnævnt til superintendent. Hans titel blev; ''superintendent et decanus capituli''. Han skulle forsætte som kapitlets dekan og beholde dekanatets indkomster, men blev tildelt Elgeseter klostergård som bolig. Opgaven som ventede ham i ~~Trondheim~~Trondhjem var ganske stor. Knap en præst var fortrolig med de krav den nye [[gudstjeneste]] lagde op til. Torbjørn Bratt mente, at for at anskaffe præster som opfyldte kravene, måtte man begynde med en omdannelse af [[katedralskole]]n til en evangelisk præsteskole. På trods af stor iver udløste dette problemer på grund af manglende økonomiske midler. Han tog derfor til København under [[høsten]] i [[1547]] for at anmode om kongens hjælp. Han havde håbet på, at få overtalt kongen til at give de midler tilbage, som tidligere lå ind under [[Nidarosdomen\|Trondheims domkirke]], og til at lade de fattige [[landskirker]] få det halve [[tiende]] tilbage. I et brev, som Torbjørn Bratt sender til domkapitlet fra hans besøg i København d. [[21. december]] [[1547]], kommer det til udtryk med stor skuffelse og bitterhed at kongen har givet ham den kolde skulde. Torbjørn Bratt mente ikke at han havde tid til at vente i København og havde bedt om tilladelse til at rejse. Han pålagde dog domkapitlet om ikke at slippe sagen og om af anskaffe beviser på dette med jordgodser og [[tiende]]. Han beder dem også om, at skrive til kongens [[kansler]], [[Johan Friis]], og bede om hans hjælp. Til sidst beder han dem understrege overfor kongen hvad der står på spil, hvis ikke skolen kommer i gang: "''Det er at frygte at dette stift bliver hedensk inden for få år, hvilket vil blive svært for hans kongelige højhed at forsvare overfor Gud''". Torbjørn Bratt forlod herefter København for at rejse hjem til ~~Trondheim~~Trondhjem om vinteren. Han nåede dog ikke længere end [[Hedmark]], hvor han døde af [[pest]] i en alder af cirka 45 år. Han blev begravet ved [[prædikestol]]en i [[Ringsaker]] kirke. ==Historiske kontroverser== Den ~~historieske~~historiske viden om Torbjørn Bratt er ~~vage~~vag og ~~fragmentariske~~fragmentarisk. De bevarede kilder giver et indtryk af en personlighed med stor engagement. Men hvorfor han tilsyneladende aldrig vant kongens tillid forbliver et ~~mysterie~~mysterium. En mulighed kunne være hans forhold til den tidligere ærkebiskop i ~~Trondheim~~Trondhjem ~~stift~~Stift, [[Olav Engelbrektsson]]. Andre muligheder kunne være, for kongen, udfordrende nationale holdninger eller andre karakteregenskaber. Viden om hans familieforhold er også meget begrænsede. Men det formodes at han må have haft kone og børn, da "''mester Torbjørns søn Oluf''" blev begravet på domkirkegården i [[1550]]. En anden Torbjørn Bratt bliver optaget i ~~Trondheims~~Trondhjems domkapitel i [[1560]]. Han bliver dog aldrig ~~oprettet~~omtalt med et [[patronym]], men kan være søn af Torbjørn Olavssøn Bratt. ==Kilder== [http://snl.no/.nbl_biografi/Torbj%C3%B8rn_Olavss%C3%B8n_Bratt/utdypning Torbjørn Olavssøn Bratt] i [[Store norske leksikon]]<noinclude> {{FD\|ukendt\|1548\|Bratt, Torbjørn Olavssøn}} [[Kategori:Biskopper fra Norge]] [[Kategori:Danskere i 1500-tallet]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]

Torbjørn Olavssøn Bratt: Forskelle mellem versioner