Hypofyse: Forskelle mellem versioner

== Anatomi ==

=== Makroskopisk ===

Udover neurohypofysen findes også adenohypofysen, den forreste del. Denne udgør ca 75% af den samlede størrelse og deles igen op i en ''pars distalis'' og ''pars tuberalis''. Førstnævnte er den virksomme del af adenohypofysen. ''Pars tuberalis'' er ikke påvist at have nogen endokrin funktion. Endelig findes en ''pars intermedia'', der kun menes at være aktiv i fostertilværelsen. (Se under fysiologi).

 

'''Blodforsyning''': Blodet til hypofysen kommer fra to sæt arterier, der begge kommer fra ''a. carotis interna''. Det drejer sig om ''aa. hypophysiales superiores'' og -''inferiores'' (de øvre og nedre hypofysearterier). Blodforsyningen er en smule afvigende fra andre organer; grunden hertil findes i kirtlens funktion og embryologi (se senere). ''Aa hypophysiales inf.'' forsyner hovedsageligt neurohypofysen og har her en dobbeltfunktion: Blodet skal både nære vævet, men også fungere som fraførende transportvej for de hormoner, der udskilles her.<br />

Anderledes er blodforsyningen i adenohypofysen, der hovedsageligt forsynes af de øvre hypofysearterier. Disse grener sig op i et kapillærnet omkring ''[[hypothalamus]]'''s ''eminentia mediana'', samler sig igen i en større samleåre (betegnet en portåre) for så igen at grene sig op i et kapillærnet omkring adenohypofysen hvorefter blodet forlader denne via vener. Blodet udfylder også her en dobbeltrolle, både nutritivt og som transportvej. Denne specielle udformning af blodforsyningen har sin forklaring i funktion og embryologi.

 

=== Mikroskopisk ===