Hanseforbundet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Xqbot (diskussion | bidrag) m r2.7.3) (Robot tilføjer sh:Hanza |
|||
Linje 40:
I reglen een gang årligt mødte repræsentanter for de enkelte stæder — dog langtfra alle — på »hansedage«, hvor der fattedes fælles beslutninger, »recesser«, som de kaldtes fra omkring 1360. Overtrædelse af disse straffedes med udstødelse af forbundet, »Verhansung«, og de fælles udgifter til krig og lignende dækkedes af en i stæderne opkrævet udførselsafgift, »pundtolden«, der vist nok første gang forekommer 1361. Beslutningerne var dog kun handelsmæssigt og ikke politisk bindende for medlemmerne, og i det hele taget var forbundets karakter udpræget fredelig: de enkelte stæder, ikke forbundet, optræder som krigsførende, således over for Danmark særlig de vendiske. Det var en ren og skær købmandsforening, der kun yderst nødig greb til våben, idet man foretrak at ramme fjenden med handelsspærringer. »Det gå, som det vil«, hedder det engang på et kritisk tidspunkt, »orloge ville vi ikke«. Ligeså lidt blandede det sig, som eksempelvis de sydtyske stæder, i Tysklands indre politik. Lübeck stod, om end ikke uanfægtet, stadig som den egentlige leder. Der holdtes de fleste hansedage, der opbevaredes arkivet, og derfra besørgedes en stor del af korrespondancen.
Faste stationer i udlandet var de såkaldte »kontorer« eller stabelpladser i [[Novgorod]] (''Peterhof''), [[Bergen]], [[London]] (''Stahlhof'') og [[Brügge]]. I disse faktorier levede købmændene næsten i klosterlig tugt og ugifte (»[[pebersvend]]e«), mens strenge love på det nøjeste regulerede forholdet til byens borgere og bandt handelen. Var kontoret i Bergen end det yngste (fra midten af det 14. århundrede), blev det vel nok det sted, hvor Hansaen bed sig bedst fast, og i det hele taget led Norden stærkt under dens handelstyranni, der måtte hemme fremvæksten af en national borgerstand eller knuse de spirer til en sådan, der allerede fandtes. Størst synes deres indflydelse at have været i [[Sverige]]: [[Stockholm]] regnedes således en tid med til forbundet, og i flere af byerne skulle halvdelen af byrådets medlemmer være tyskere. Det land, med hvilket de trådte i den livligste politiske forbindelse, var dog Danmark, der jo beherskede færdselsvejene mellem [[Nordsøen]] og [[Østersøen]]. Foruden dette, der især over for de vendiske stæder måtte give dets politik stor betydning, kom også de store, med sildefiskerierne forbundne [[Skånemarkedet|markeder]], der holdtes ved [[Skanør]] og [[Falsterbo]] mellem [[Jakobsdag]] og [[Mikkelsdag]] (25. juli — 29. september), og i hvilke så godt som alle kystbyerne deltog.:)
=== Højdepunkt og indre splittelse ===
| |||