Hans Henrik Thaulow: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny side!
(Ingen forskel)

Versionen fra 28. sep. 2012, 14:48

Hans Henrik Thaulow, 1754-1823, Præst, født paa Gubberud ved Moss 10. Jan. 1754 af Forældrene Kancelliraad og Lagmand Andreas Hansen og Anna f. Thaulow, deponerede fra Christiania Skole 1770, var derpaa Huslærer paa forskjellige Steder og tog Attestats 1776. Efter i 3 Aar at have været Informator hos Fr. G. Adeler til Gimsøkloster blev han 1779 personel Kapellan til Moss og Rygge og ved Kaldets Deling 1790 Sognepræst til Moss. Her fra blev han 1800 forflyttet til Stadsbygden, 1808 til Gavsdal, s. A. Provst over Gudbrandsdalen og døde 29. Sept. 1823 efter kort i Forvejen at have nedlagt Provsteembedet. Han optraadte tidlig som en erklæret Rationalist med en Afhandling om Nadverens Sakramente, hvori han benægtede Christi forklarede Menneskenaturs Allestedsnærværelse og antog, at man kunde bruge anden Mad og Drikke end Brødet og Vinen ved den hellige Handling. Senere traadte han ikke frem i Litteraturen, før Hans Hauges Fængsling gav ham Anledning til en Afhandling, hvori han naturligvis fra sit Standpunkt maa bedømme hele Hauges Lære og Gjerning som Sværmeri. Den har imidlertid historisk Betydning ved Paavisningen af den Indflydelse, som Gerhard Seeberg har haft i Hauges Hjembygd, og herom kunde T., der havde staaet Begivenhederne nær, og som uden Bitterhed og Haan behandler Hauges «Sværmeri», være et paalideligt Vidne. Under sit Ophold i Stadsbygden dristede han sig til at indføre Evangelisk-kristelig Salmebog uden at spørge Menigheden og vakte derved en Misnøje, som ikke lod sig dæmpe og havde til Følge, at Skolevæsenet der oppe blev aldeles forsømt. Gift 1. med Margrethe Elisabeth f. Stabel (f. 1765, døbt 1. Marts, d. 11. Nov. 1788), Søster til Provst H.J. Stabel; 2. (27. Marts 1796) med Marie Magdalene Elisabeth f. Wilde (f. 18. Maj 1778 d. 26. April 1811), en Klædehandlerdatter fra Moss; 3. (27. Dec. 1813) med Gunhild Mathea f. Schmith (f. 10. Marts 1782 d. 4. Jan. 1867), Datter af Forvalter Niels S.

Kilder