Versionen fra 29. mar. 2012, 23:13 redigér CocuBot (diskussion \| bidrag) 4.031 edits m r2.7.2) (Robot tilføjer no:Galakserotasjon ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. sep. 2012, 16:50 redigér fjern redigering Cgtbot (diskussion \| bidrag) Botter 14.292 edits m →‎Problemet med spiralgalaksers rotation: Tankestreger ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 13: Man kan beregne, hvorledes en spiral[[galakse]] '''bør''' rotere, ved hjælp af den uhyre enkle Newton'ske formel, som bruges til at beregne planeters hastighed i banen omkring Solen. Der er blot et lille problem, idet spiralgalaksens rotation roterer som beregnet -– indtil man i sin beregning er nået til en afstand fra galaksens centrum hvor halvdelen af dens masse ligger indenfor og halvdelen udenfor. Længere ude end denne afstand, og jo mere man fjerner sig fra centrum, roterer galakseskiven hurtigere og hurtigere, i stedet for langsommere og langsommere, som den burde efter formlen for rotation Spiralgalaksers rotation beregnes lidt anderledes end en planets rotation, idet de består af 3 komponenter: Bulen i midten (the bulge), som er tilnærmet kugleformet, skiven som har form som en grammofonplade eller en rund varmebrik (the disk), og halo ([egnet dansk ord?] ordet betyder egtl. glorien, men den er ikke en torus). Haloen er tilnærmet kugleformet, men med en diameter som er mange gange bulens. '''Bulen''' er meget massiv (lidt over 3.000 pc = 10.000 lysår i diameter), den består af en klump stjerner med meget kort indbyrdes afstand og det er ret sikkert, at selve centrum i bulen på (næsten?) alle spiralgalakser består af -– eller i hvert fald indeholder -– et sort hul med en masse på tusinder eller måske millioner af solmasser, et såkaldt supermassivt sort hul. '''Skiven''' (som faktisk består af to skiver, den tynde skive i inderst, langs galaksens centralplan, og den tykke skive som et lag umiddelbart udenom) har en meget stor radius, i vor egen mælkevej (som er en spiralgalakse) ca. 30.000 parsec (100.000 lysår) i diameter. I forhold til radius er skiven ikke ret tyk, et sted mellem ca. 600 og (højst) 1.000 pc (= 2.000-3.200 lysår).

Galakserotation: Forskelle mellem versioner