Langenæs (Slesvig): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 10:
Under [[2. verdenskrig]] blev de selvstændige kommuner Nordmarsch (tidligere Hallig Nordmarsch), Langeneß (tidligere Halligen Langeneß og Butwehl) og Oland sammenlagt til kommunen Langenæs. Rådhuset ligger på Øland, hvis eneste værft har kommunens fleste beboere. Kommunens [[Offentlig forvaltning|administration]] befinder sig på [[Pellworm]], da kommunen Langenæs tilhører Pellworm amt og ikke har sin egen forvaltning. Kommunen Langenæs har 118 indbyggere (2011) deraf 100 på Langenæs, der bor på 16 værfter i 58 husholdninger.
Siden kommunevalget i 2008 har den [[Freie Wähler|partiuafhængige liste]] WG-LA alle syv pladser i kommunerådet.
Gasthaus Hilligenley
På vestsiden af Langenæs på værft Hilligenley ligger gæstehuset Hilligenley med 35 senge,restaurant og ferieboliger. På Mayenswarf ligger hotel Anker`s Hörn.
 
 
== Langenæs Kirke ==
1658 blev der på det nu forsvundne værft nordøst for det nuværende Kirkeværft oprettet et prædikested, hvor teologistudenter prædikede. 1666 blev skolehuset, som sandsynligvis lå på det nuværende Kirkeværft, omdannet til en kirke. 1725 blev der på værftet bygget en ny kirke. 1894 blev den nuværende bygning opført på fundamenterne fra den tidligere kirke. Den østlige del af kirkerummet blev indrette til til skole. 1960 blev den nye skole på den østlige del af Kirkeværftet indviet. 1975 blev den tidligere skoledel omdannet til menighedssal.
Line 15 ⟶ 19:
Det malede fløjalter er fra 1670. I middelfeltet ses øverst Jesu Korsfæstelse, underst Jesus sidste aftensmåltid med sine diciple. På fløjens inderside er de fire evangilister afbilledet, på det lukkede alters yderside ses Jesus und Peter.
 
Menigheden Langeneß-Nordmarsch har i dagtdag ca. 100 medlemmer. Siden 1969 er Kirkens præst for menighederne på Oland og [[Gröde]]. (22 og 17 medlemmer).
 
== Museer ==
Tade Volkerts, kaptajn i hollandsk tjeneste, byggede i 1741 huset. 1825 ødelagde en stormflod en stor del af bygningerne som samme år blev genopbygget og udvidet. Efterkommere af kaptajnen boede indtil 1981 i huset. 1987 blev museet indviet, efter 3 års restaurering.
Kaptajn-Tadsen-museet på Ketelswarft er bevaret i øens typiske byggeskik og husets oprindelige skikkelse. Ud over „Döns, Pesel“ og kælderrum er der spisekammer, køkken, kælder og stald. Disse rum er møblerede med 1700-tallets genstande og redskaber, hvor størstedelen stammer fra selve huset. Kaptajnens hus er et helt enestående eksempel på livet på vadehavsøerne for 250 år siden. Museet har åbent fra Påske til oktober.
 
På Honkenswarft ligger det familiedrevne museum Friesenstube, der har været ejet af familien Johannsen i århundreder. Huset viser et inventar, som var typisk for vadehavsøernes huse. Der er en typisk frisisk dagligstue med flisede vægge i blåt blomstermønster fra 1780erne og seng indbygget i væggen. Inventaret er overvejende fra søfartsperioden.
Samtlige udstillingsgenstande blev købt af de nuværende ejeres forfædre i 1600- og 1700-tallet: møbler, familiens genstande, dragter og smykke, porcellæn, glas, billeder af skibe, håndskrifter og familiedokumenter.
 
På Ketelwarf ligger der en [[stubmølle]], som var i drift som kornmølle indtil 1953. Møllen, en kopi af "Peter Hansen Bockmühle" blev genopført på Ketelswarf 1995 ved siden af Kapitän Tadsen Museum. Tidligere var der på de fleste halliger flere stubmøller, men de forsvandt i omkring 1920.
== Historie ==
Indtil [[Stormflod|stormfloden]] i 1362 var den nutidige småø Nordmarsk-Langenæs sammen med handelsbyen [[Rungholt]] en del af fastlandet. Dengang var området mere eller mindre kløftet marsklandskab og havde talrige sogne og kirker. Men under den store stormflod i 1362 gik alle disse kirker under og øen [[Strand (ø)|Strand]] opstod (Strand blev ved en senere stormflod 1634 delt op i øerne [[Nordstrand]] og [[Pelvorm]]).
Line 33 ⟶ 42:
Langenæs har kun landforbindelse med fastlandet via den ved [[Tidevand|ebbe]] brugbare jernbanedæmning gennem [[Vadehavet]] til Øland og derfra til Dagebøl på fastlandet. Banegården "Der „Lorenbahnhof" befinder sig på øens nordøstlige del i nærheden af Bandixwarft. I den anden ende af øen mod sydvest ved Rixwarft ligger øens eneste færgeanlægsplads med regelmæssig færgeforbindelse til Schlüttsiel. Færgen kan tage biler med, men der er kun en vej melem færgeanlægspladsen og Lorebanegården med korte vejgrene til de enkelte værfter.
 
Langenæs har siden 1954 via et kabel været forsynet med strøm fra fastlandettfastlandet. Også drikkevareforsyningen er i nutiden sikret overmed en ledning til fastlandet.
 
Foruden landbrug (overvejende et bierhverv) og beskæftigelse ved kystsikringen er turismen en vigtig indtægtskilde for indbyggerne.
 
Mod vest på det gamle Peterswarft står det i 1902 opførte [[fyrtårn]] ''Nordmarsch'' med en højde af 11,50 meter.
 
 
{{coor title dm|54|38|N|8|36|E|type:isle_region:DE}}
Line 44 ⟶ 54:
{{commonsbilleder|Category:Langeneß}}
*[http://www.langeness.de/ Langenæs og Øland] {{de sprog}}
*[http://www.halligfreunde.de/langeness_warften.html www.halligfreunde] {{de sprog}}
*[http://www.langeness.de/index.php?bockmuehle Die Bockmühle auf der Ketelswarf]
*[http://www.hilligenley.de/hilligenley.phtml Gasthaus Hilligenley]
*[http://www.schutzstation-wattenmeer.de/unsere-stationen/langeness/ Nationalpark-Seminarhaus Langeneß]