Marsk: Forskelle mellem versioner

 

=== Saltvandsmarsk ===

 

Saltvandsmarsk findes i Danmark ved Nissum Bredning, på østkysten af Fanø og den over for liggende kyst af fastlandet. Sidstnævnte steder, hvor forskel på [[ebbe]] og [[flod]] er meget stor, ligger betydelige strækninger ([[vade]]rne) tørre ved ebbetid. På disse findes en rig dyreverden (orme, krebsdyr etcetera), der dels virker sammenkittende på slikken, dels ved sine ekskrementer frugtbargør denne. Større rolle spiller dog planterne, der efter aftagende dybde ind mod land danner flere karakteristiske bælter. På dybest bund, der ved ebbetid kun delvis tørlægges, vokser foruden alger næsten kun [[Bændeltang|hav-bændeltang]] (''Zostera marina f. angustifolia'') i så store bevoksninger, at de ved ebbe ligner grønne enge. Den virker stærkt sliksamlende og bidrager således til bundens højning, hvorved livsbetingelser skabes for det næste bælte. I dette er [[kveller]] den fremherskende plante. Først findes den i spredte eksemplarer, derefter i tæt bevoksning. For at forøge sliksamlingen føres i dette bælte en mængde tætliggende grøfter lodret ud fra kysten. I disse grøfter vokser kvelleren meget frodigt og samler store mængder af slik, der så tid efter anden kastes op på ryggene mellem grøfterne, i hvilke nu sliksamlingen gentager sig. Kvellerbæltets inderste rand falder tæt uden for grænsen for normalt højvande. Når bunden er højnet så meget, at den ved flod kun dækkes af omkring 30 cm vand, indfinder sig [[tue]]r af [[andel-græs]]. Ved sine lange udløbere breder dette græs sig stærkt, Tuerne vokser sammen til et tæt tæppe, og kvelleren kvæles. Indstrøet i andelgræs-engen findes [[Hindebæger|hindebæger]], [[Strand-Asters|strand-asters]], [[Strand-Trehage|strand-trehage]], [[Sandkryb|sandkryb]], [[hindeknæ]] (''Spergularia maritima''), [[Strand-Vejbred|strand-vejbred]] og andre tykbladede planter. Hvor landet indad bliver noget højere og tørrere, afløses andelgræs-engen af harril-eng (Sylteng|sylteng, høj marsk), hvis vigtigste plante er [[Harril-Græs|harril-græs]] (''Juncus gerardi''). Denne eng har en lav vegetation med smalle, stive, græslignende blade. Foruden harril-græs findes flere arter fra forrige bælte og tillige flere nye, hvoriblandt [[Engelsk-Græs|engelskgræs]] (''Armeria maritima''), [[Rød Svingel|rød svingel]] og [[Strand-Bynke|strand-bynke]]. Længere inde forsvinder harril-græsset, og engen dannes især af engelskgræs og svingel.