Marsk: Forskelle mellem versioner

Marsk betegner de lavtliggende, frugtbare landstrækninger med [[ler]]bund ved [[Vesterhavet]]s kyster i modsætning til den højere liggende, mindre frugtbare [[gest]] med jordbund af [[moræne]]sand eller glacialt flodsand. Lerbunden skyldes stadige oversvømmelser, som de lavtliggende strækninger er udsatte for, idet de af vandet medførte lerpartikler af uorganisk og organisk oprindelse ([[Slik (geologi)|slik]] eller [[klæg]]) bundfældes og efterhånden ophober sig til et mere eller mindre mægtigt lerlag. Denne dannelse af lerstrand er ingenlunde noget særegent for marsken men findes mangfoldige steder i mindre stil ved andre kyster, i rolige vige eller andre steder, hvor hverken bølgegang eller strøm er stærk nok til at skabe så urolige forhold, at en nogenlunde tæt plantevækst umuliggøres. Plantevæksten virker nemlig hindrende for vandets afløb, skaber rolige forhold og fremmer i høj grad bundfældningen. Hvad, der betinger den overordentlig stærke dannelse af marsk ved Vesterhavets kyster, er det stærke [[tidevand]], hvorved sediment daglig tilføres, og op i flodmundingerne så langt, tidevandet spores, finder derfor også marskdannelse sted (således langs [[Elben]], [[Weser]], [[Rhinen]] med flere).