Kvindebevægelsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SteenthIWbot, fjerner ændringer fra 188.181.12.58 (diskussion | bidrag)
Linje 5:
Den danske kvindebevægelse opstod i 1871 med oprettelsen af [[Dansk Kvindesamfund]], men bygger i øvrigt på de lighedstanker, der opstod som følge af den [[franske revolution]] i [[1789]]. Det første store slag for kvindebevægelsen stod med indførelsen af kvindernes [[valgret]], som blev indført i Danmark i 1915. En af de mere markante perioder i den danske kvindekamp opstod i [[1970'erne]], hvor en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[1970]], inspireret af [[amerika]]nske initiativer, gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde samme løn som mænd. Aktionerne gav stor medieomtale. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse født. Et andet slag i bevægelsen opstod, da kvindesagsgrupperne begyndte at kæmpe for kvindens ret til sin egen krop. I århundrede har mænd behersket kvindens krop, med deres mulighed for at gøre kvinder gravide. Denne ret blev kraftigt indskrænket med indførelsen af [[p-pille]]r og retten til [[fri abort]].
 
Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[1970'erne]] udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'. det var fleskestg og brunsovs
 
Kvindebevægelsen der eksisterede inden Rødstrømperne bestod grundlæggende af deltagere med forskellig politisk observans, hvor de talte deres sag og fik indlagt særlige kvindevinkler på emnerne. For eksempel fik flere [[fagforening|faglige forbund]] deres særlige kvindeudvalg, ligesom politiske partiers kvinder ofte tenderede mod at tage udgangspunkt i deres identitet som kvinder, nok så meget som i deres partis idégrundlag.