Versionen fra 29. jun. 2012, 10:56 redigér ZéroBot (diskussion \| bidrag) 74.014 edits m r2.7.1) (Robot tilføjer ilo:Calvin Coolidge ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. okt. 2012, 14:11 redigér fjern redigering Cgtbot (diskussion \| bidrag) Botter 14.292 edits m Tankestreger ved brug af AWB Gå til næste forskel →
Linje 44: \|signatur = Calvin Coolidge Signature.svg }} '''John Calvin Coolidge, Jr.''' ([[4. juli]] [[1872]] -– [[5. januar]] [[1933]]) var den [[Amerikanske præsidenter\|30. amerikanske præsident]] (1923–1929). Coolidge arbejdede sig som [[Republikanske parti (USA)\|republikansk]] jurist fra [[Vermont]] op ad rangstigen inden for [[Massachusetts]] politiske liv, for til sidst at ende som guvernør over delstaten. Hans handlinger under [[politistrejken i Boston]] i 1919 bragte ham i hele nationens søgelys. Snart efter blev han valgt som [[Amerikanske vicepræsidenter\|den 29. amerikanske vicepræsident]] i 1920 og opnåede præsidentembedet efter [[Warren G. Harding]]s død. Efter at være blevet folkevalgt som præsident ved valget i 1924 fik han ry for at være minimalstats-konservativ. På mange måder var Coolidges regeringsstil en tilbagevenden til det nittende århundredes passive præsidentperioder.<ref>Sobel, 14</ref> Han genoprettede folkets tro på det Hvide Hus efter skandalerne i forgængerens administration og nød stadig en vis popularitet blandt vælgerne, da han forlod embedet.<ref>McCoy, 420–421; Greenberg, 49–53</ref> Hans biograf udtalte senere, at "han legemliggjorde [[middelklasse]]ns ånd og håb, kunne forstå dens længsler og udtrykke dens meninger. Det, at han repræsenterede gennemsnittets ånd <ref>den oprindelige tekst nævner ham som "the genius of the average", hvilket kan oversættes til både "geni" og "skytsånd"</ref>, er det mest overbevisende tegn på hans styrke."<ref>Fuess, 500</ref> Linje 52: == Familie og tidlige liv == === Fødsel og familiehistorie === John Calvin Coolidge, Jr. blev født i [[Plymouth]] i [[Windsor County]] i [[Vermont]] 4. juli 1872, og han er dermed den eneste amerikanske præsident, som blev født [[Uafhængighedsdag (USA)\|den fjerde juli]]. Han var den ældste af to børn af John Calvin Coolidge (1845 - 1926) og Victoria Josephine Moor (1846 - 1885). Han havde en lillesøster, Abigail Grace Coolidge (1875 - 1890). Coolidge-familien havde dybe rødder i [[New England]]. Coolidges tidligste amerikanske forfader, John Coolidge, emigrerede fra [[Cambridge]], [[England]] omkring 1630 og slog sig ned i [[Watertown (Massachusetts)\|Watertown]], [[Massachusetts]].<ref name=fuess12>Fuess, 12</ref> Coolidges tiptipoldefar, som også hed John Coolidge, var amerikansk hærofficer under den [[amerikanske revolution]].<ref>Fuess, 7</ref> De fleste af Coolidges forfædre var bønder. De mere velkendte Coolidger, såsom arkitekten [[Charles Allerton Coolidge]] og diplomaten [[Archibald Cary Coolidge]], nedstammede fra andre grene af familien, som var blevet i Massachusetts.<ref name=fuess12/> Coolidges bedstemor Sarah Almeda Brewer havde en kendt fætter, [[Arthur Brown (Utah)\|Arthur Brown]], en amerikansk senator, og en kendt kusine, [[Olympia Brown]], som var forkæmper for kvinders rettigheder. [[Fil:CoolidgeAmherst.png\|right\|200px\|thumb\|Coolidge som student fra Amherst]] Coolidges bedstefar Calvin Coolidge besad nogle lokale, politiske embeder i Plymouth og var bedst kendt som en mand med "en forkærlighed for [[prank\|practical jokes]]".<ref>Fuess, 14</ref> Sarah Brewer var også fra New England. Det er gennem denne forfader, at Coolidge mente, at han delvist nedstammede fra de [[oprindelige amerikanere]].<ref name=mccoy5>McCoy, 5</ref> Coolidges far var bonde, men arbejdede også som skolelærer og [[fredsdommer]].<ref>Fuess, 16</ref> Hans mor, Victoria Moor Coolidge, var datter af en anden bonde fra Plymouth Notch.<ref>Fuess, 17</ref> Coolidges mor blev kronisk syg, hun led muligvis af [[tuberkulose]] og døde i en ung alder i 1885, men Coolidges far levede længe nok til at se sin søn blive præsident.<ref>McCoy, 5; White, 11</ref> Linje 177: Selvom han ikke var en isolationist, var Coolidge dog ikke meget for at indgå alliancer med udlandet.<ref>Sobel, 342</ref> Coolidge så den republikanske jordskredssejr i 1920 som befolkningens nej til den [[Woodrow Wilson\|Wilsonske]] ide om at USA burde tilslutte sig [[Folkeforbundet]].<ref name=mccoy184>McCoy, 184–185</ref> Mens han ikke fuldstændigt modsatte sig ideen, mente Coolidge dog at Folkeforbundet i dets daværende udformning ikke tjente amerikanske interesser, og han var ikke interesseret i et medlemskab deri.<ref name=mccoy184/> Han talte for at USA skulle deltage i [[Den faste domstol for mellemfolkelig retspleje]], forudsat at nationen ikke ville blive bundet af rådgivende beslutninger.<ref>McCoy, 360</ref> Senatet godkendte senere tilslutningen til domstolen (med visse reserveringer) i 1926.<ref>McCoy, 363</ref> Folkeforbundet accepterede reserveringerne, men anbefalede også selv nogle ændringer.<ref name=greenberg114>Greenberg, 114–116</ref> Senatet handlede ikke på dette, og USA kom aldrig med i domstolen.<ref name=greenberg114/> Coolidge's bedst kendte initiativ var [[Kellogg-Briand-pagten]] fra 1928, opkaldt efter Coolidges udenrigsminister [[Frank B. Kellogg]] og den franske udenrigsminister [[Aristide Briand]]. Traktaten, som blev ratificeret i 1929, pålagde underskriverne, deriblandt USA, [[Storbritannien]], [[Frankrig]], [[Tyskland]], [[Italien]] og [[Japan]] at "fornægte krig som et instrument til nationalpolitik i deres forhold til hinanden."<ref>Fuess, 421–423</ref> Traktaten opnåede ikke dens ønskede mål -– at ulovliggøre krig -– men var et fundament for international lov efter [[anden verdenskrig]].<ref>McCoy, 380–381; Greenberg, 123–124</ref> Coolidge fortsatte den tidligere administrations politik med ikke at anerkende [[Sovjetunionen]].<ref>McCoy, 181</ref> Han fortsatte også USA's støtte til den valgte regering i [[Mexico]] mod [[Cristerokrigen\|rebellerne]], og hævede våbenembargoen mod landet.<ref>McCoy, 178–179</ref> Han sendte sin nære ven [[Dwight Morrow]] til Mexico som amerikansk ambassadør.<ref>Sobel, 349</ref> Coolidge repræsenterede USA ved den panamerikanske konference i [[Havana]] på [[Cuba]], hvilket gjorde ham til den eneste siddende amerikanske præsident som har besøgt landet. USA's besættelse af Nicaragua og Haiti fortsatte under hans administration, men Coolidge trak amerikanske styrker fra den Dominikanske Republik i 1924.<ref>Fuess, 414–417; Ferrell, 122–123</ref>

Calvin Coolidge: Forskelle mellem versioner