De lange knives nat: Forskelle mellem versioner

[[Adolf Hitler]] slog til mod SA og dens leder [[Ernst Röhm]], fordi Hitler anså det uafhængige SA og dens medlemmers tendens til at øve gadevold for en direkte trussel mod sin nyligt vundne politiske magt. Han ønskede også at berolige lederne af [[Reichswehr]], det officielle tyske militær, som frygtede og afskyede SA—SA – og især Röhms ønske om at opsluge Reichswehr i SA under Röhms ledelse. Desuden var Hitler utryg ved Röhms udtalte støtte til en "anden revolution", der skulle omfordele velstanden (efter Röhms mening havde Hitlers magtovertagelse været en "nationalistisk" revolution, men der manglede fortsat den "socialistiske" dimension af nationalsocialismen. Endelig brugte Hitler udrensningen til at angribe eller fjerne [[Tyske modstandsbevægelse|kritikere]] af sit nye styre, især de som var loyale over for vicekansler [[Franz von Papen]], samt til at få afsluttet gamle mellemværender.{{efn|Papen blev alligevel på sin post, selv om personer ganske nær på ham blev myrdet.}}

Kravene mod Hitler om at inddæmme SA voksede. Konservative i hær, industri og politik lagde stadigt større pres på Hitler for at få mindsket SA's indflydelse og få grebet ind over for Röhm. Selv om Röhms [[homoseksualitet]] ikke gjorde ham vellidt blandt de konservative, var de mere bekymrede over hans politiske ambitioner. Hitler var stadig uafklaret og usikker på, hvad han præcis ønskede at gøre, da han tog til Venedig for at mødes med [[Benito Mussolini]] den 15. juni.{{sfn|Wheeler-Bennett|1967|pp=317–318}} Inden Hitler tog afstedaf sted, og på foranledning af præsidentens statssekretær [[Otto Meißner]], beordrede udenrigsminister baron [[Konstantin von Neurath]] den tyske ambassadør i Italien, [[Ulrich von Hassell]], til —– uden Hitlers viden —– at bede Mussolini om at sige til Hitler, at SA tilsværtede Tysklands gode navn.{{sfn|Wheeler-Bennett|1967|p=318}} Neurats manøvre til at lægge pres på Hitler virkede, da Mussolini indvilligede (Neurath var tidligere ambassadør i Italien og kendte Mussolini godt).{{sfn|Wheeler-Bennett|1967|p=318}} Under topmødet i Venedig kritiserede Mussolini Hitler for at tolerere vold, bølleadfærd og homoseksualitet i SA, hvilket, Mussolini udtalte, ødelagde Hitlers gode rygte over hele verden. Mussolini brugte affæren, som opstod ved mordet på [[Giacomo Matteotti]] som et eksempel på de problemer, uregerlige følgesvende kunne afstedkomme for en diktator.{{sfn|Wheeler-Bennett|1967|p=318}} Selv om Mussolinis kritik ikke overbeviste Hitler om at gribe ind overfor SA, bidrog den til at få ham til at gå i den retning.{{sfn|Wheeler-Bennett|1967|p=318}}

Omkring kl. 4.30 om morgenen den 30. juni 1934 ankom Hitler og hans følge med fly til [[München]]. Fra lufthavnen kørte de til det bayerske indenrigsministerium, hvor de samlede lederne af nogle gadeoptøjer, som SA havde udført i byens gader den foregående aften. Rasende rev Hitler [[epaulet]]terne af {{lang|de|''Obergruppenführer''}} Schneidhuber, lederen af politiet i München, for ikke at have sørget for ro og orden i byen den foregående aften. Han råbte til ham, at han ville blive skudt.{{sfn|Shirer|1960|p=221}} Schneidhuber blev henrettet senere på dagen. Mens brunskjorterne blev gennet i fængsel, samlede Hitler en stor gruppe SS og politi og tog afstedaf sted til Hanselbauer Hotel i [[Bad Wiessee]], hvor [[Ernst Röhm]] og hans følge boede.{{sfn|Bullock|1958|p=166}}