Antinomi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
TjBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer ky:Антиномия
m Bot: Tankestreger
Linje 13:
'''Tese:''' Enhver sammensat [[substans]] i verden består af usammensatte dele, og der eksisterer ikke andet end det usammensatte (simple dele) og det der er sammensat heraf.<br />
'''Antitese:''' Ingen sammensat ting i verden består af det usammensatte, og der eksisterer ikke noget usammensat i verden.<br />
'''Bevis til tesen:''' Antag, at der i verden fandtes en sammensat [[substans]] der ikke bestod af noget usammensat. Hvis man nu ophæver disse substanser i tanken, vil der slet ikke være nogen substans tilbage, og heller ikke nogen usammensatte dele, da de jo ikke findes. Hvis ingen substans består af noget usammensat smuldrer den så at sige mellem fingrene på os i tanken. Der forekommer to muligheder - enten er det ikke muligt i tanken at ophæve enhver sammensætning, eller også må der eksistere noget usammensat, som det sammensatte er sammensat af. Hvis det dog er sandt, som i den første mulighed, at det ikke er muligt for tanken at ophæve enhver sammensætning, ville det sammensatte ikke engang bestå af substanser (for ved [[substans]]er er sammensætningen en helt tilfældig relation, og uden denne relation må substanser stadig bestå som i sig uforanderlige væsner). Dette modsiger dog hvad vi har foresagt, hvorfor der kun er den mulighed tilbage, at der må eksistere noget usammensat. Man kan derved drage den konklusion, at sammensætningen kun er substansens ydre tilstand, og ligeledes drage den slutning, at fornuften må tænke det usammensatte som de første subjekter i enhver komposition, selvom vi ikke fuldstændigt kan sætte elementarsubstanserne uden for tilstanden af forbundethed.<br />
'''Bevis til antitesen:''' Antag, at en [[substans]] består af usammensatte dele. Hvis disse usammensatte dele skal være hvad substanden er sammensat af, da må de usammensatte dele selv være [[substans]], da det ellers ikke ville give mening, at de er delene af en substans. Vi må dog altid tænke en substans som noget udstrakt, for ellers ville vi ikke længere tale om en substans, og altså må de usammensatte dele af substansen selv være udstrakte for overhovedet at kunne være del af denne komposition. Men det ligger ligeledes i egenskaben udstrakt, at den er delelig, da man ellers ikke ville tale om noget udstrakt, og derved er det umuligt for nogen udstrakt substans at være sammensat af noget der ikke selv er udstrakt. <br />
 
=== Antinomi om fri vilje ===
'''Tese:''' Summen af [[fænomen]]er verden kan ikke udledes af den kausalitet alene, der reguleres af naturens love. Derfor er det nødvendigt at antage, at der må findes en anden [[kausalitet]] - en ekstra [[kausalitet]] - der er bestemt ved friheden til at forklare disse [[fænomen]]er.<br />
'''Antitesen:''' Alt sker i forhold til naturens love, og bliver reguleret af disse, hvorfor der ikke findes nogen [[fri vilje]].<br />
'''Bevis til tesen:''' Hvis enhver eksisterende [[kausalitet]] sker ifølge naturens love, og blive reguleret i forhold til disse, da vil enhver virkning være en følge af en årsag, men årsagen selv må også have en årsag, og derved selv være virkning af en forudgående årsag, og således fortsætter det i det uendelige. Alt sker således udelukkende i forhold til en underordnet begyndelse, men aldrig en første begyndelse. Dette kan dog ikke blive ved, da rækken aldrig vil være fuldstændig, hvilket er grunden til, at man må antage en anden form for kausalitet, før denne tække af årsager og virkninger kan give mening. Denne [[kausalitet]] man må antage må altså, være en kausalitet der er årsag til at noget finder sted, en årsag til en virkning, men som ikke selv er en virkning af en forudgående årsag. Vi er altså nødt til at antage en [[transcendental]] frihed.<br />