Versionen fra 25. maj 2010, 00:09 redigér Christian75 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 18.625 edits m →‎Baggrund og historie: Siemens linkes til Siemens AG ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. okt. 2012, 23:43 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Zub123-apt-øg1.JPG\|thumb\|250px\|ATP balise i nærbillede]] '''ATP-togstop''' er et [[togkontrolsystem]], som er en reduceret variant af [[Automatic Train Control\|ATC]], som bruges på regionalbaner, hvor hastigheden maksimalt er 120 km/t. Linje 7: Efter ulykken ved [[Frontal kollision i Kølkær\|Kølkær]] den [[2. marts]] [[2000]], udarbejdede [[Banestyrelsen]] "Oplæg om jernbanesikkerhed". Her blev bl.a. skitseret et forslag om '''ATC-togstop''' som et alternativ til '''ATC'''. Formålet var at få et simplere og dermed meget billigere og system end ATC uden det gik for meget ud over sikkerheden. I starten regnede man med, det ville koste ca. 1/4 af prisen af ATC, men efterfølgende blev prisen vurderet til 1/3 af prisen for ATC's faste anlæg (togene anvender de samme mobile ATC-anlæg med fuld funktionalitet). Uheldsomkostningerne skønnede man ville blive reduceret med 59% i forhold til ATC's 63%. Projektet blev besluttet ved et politiske forlig den [[8. november]] [[2000]]. Man startede med et pilotprojekt imellem [[Esbjerg]] og [[Varde]] og under det projekt blev der afsløret nogle problemer. Det ene problem skulle løses ved videreudvikling af ATP-balisen, så de kunne kodes efter forholdene. Videreudviklingen blev færdig i [[2002]], men leverandøren [[Siemens AG\|Siemens]] kunne først levere [[balise]]rne i starten af [[2004]]. Derefter kunne man efter et par års ekstra ventetid installere systemet på strækningerne [[Vejle]] – [[Struer]], [[Esbjerg]] – [[Holstebro]] og [[Odense]] – [[Svendborg]], samt [[Århus]] -– [[Grenaa]] som blev inddraget i projektet i forbindelse med udskiftning af [[sikringsanlæg]]gene i [[2003]]. ATC-togstop blev taget i brug på de to første strækninger den [[19. december]] [[2004]] og de to sidste i januar 2005. == Teknikken == [[~~Billede~~Fil:Zub123-apt-øg2.JPG\|thumb\|250px\|Oversigt med ATP baliser ved perron og signaler]] I forhold til [[Automatic Train Control\|ATC]] er der fjernet mange funktioner, som ikke blev anset for nødvendig ved hastigheder op til 120 km/t. * Det vises ikke noget i [[førerrumssignal]]et -– andet end at ATC-togstop er aktiv (vises som reduceret ATC) * Hastighedsnedsættelser signaleres overvåges ikke. Kun overholdelse af strækningshastigheden overvåges. * Signaler for overkørsler på fri bane overvåges ikke. Men overkørsler på stationer overvåges indirekte via signalerne på stationen. * Der er heller ikke overvågning af evt. andre signaler mellem stationerne. Til overvågning af indkørsel til en station anvendes et par '''[[Automatic Train Control\|ATC]]-baliser'''. Den første balise er placeret ca. 800 m før stationens [[indkørselssignal]] ved det signal, der forsignalerer indkørselssignalets visning, og den næste ved indkørselssignalet. De udsender telegrammer efter om toget skal standse foran indkørselssignalet, skal stoppe inde på stationen eller må køre igennem. Telegrammet til togets anlæg angiver, hvor langt der er til næste farepunkt -– det er ikke afstanden til signalet, men denne afstand og den sikkerhedsafstand der er efter signalet, (hvor der senest skal standses). Togets computer udregner en bremsekurve til det punkt og overvåger at lokomotivføreren nedbremser korrekt (i princippet at bremsekurven overholdes). Hvis det ikke sker, advares lokomotivføreren først, derefter nedbremses toget. Til overvågning af udkørsel fra et perronspor på en station er der en eller to '''[[Automatic Train Protection\|ATP]]-balise'''. Der er altid en balise ved signalet, men der kan være en ekstra ved slutning af perronen, hvis der er stor afstand hen til signalet. Formålet med de to baliser er, at anlægget i toget hurtigt kan blive opdateret med signalets visning og derved kan toget hurtigt komme op i fart ved udkørsel. ATP-baliser kan kun afgive 2 telegrammer alt efter om udkørsel er tilladt eller ej. Hvis der fx skal rangeres på en station, hvor signalet skal passeres, kan lokomotivføreren trykke sig forbi. Men efter passagen af signalet overvåges hastigheden til 40 km/t. Linje 24: == Kilder == * [http://www.bane.dk/visSideforloebBeholder.asp?artikelID=6310 Oplæg om jernbanesikkerhed, Banestyrelsen september 2000] * Banestyrelsens redegørelse af 21. august 2003, bilag 1455, Trafikudvalget. == Se også == * [[Togkontrolsystem]] * [[Automatic Train Control]] * [[Automatic Train Protection]] * [[Jernbaneulykker]] [[Kategori:Jernbanesikkerhed]]

ATC-togstop: Forskelle mellem versioner