Polynomium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
RedBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.2) (Robot tilføjer zh-classical:多項式
Matematisk opstramning
Linje 3:
 
== Polynomiets forskrift ==
Forskriften for et polynomium er en sum af såkaldte ''led'', typisk skrevet sorteret efter faldende potens af ''x'':
:<math>p(x) = k_n \cdot x^n + k_{n-1} \cdot x^{n-1} + k_{n-2} \cdot x^{n-2} + \ldots + k_3 \cdot x^3 + k_2 \cdot x^2 + k_1 \cdot x + k_0</math>
 
Som antydet består polynomietset n'te-gradspolynomiums forskrift af [[Addition|summen]] af <math>n+1</math> ''led'', somhvoraf allede n led består af et tal ganget med <math>x</math> opløftet til en [[heltal]]lig [[Potens (matematik)|potens]] – bemærk at <math>x^1 = x</math> og <math>x^0=1</math>der kan findes et konstantled, hvilket medfører, at de to sidste led kan skrives lidt enklere end de øvrige i rækken.
 
Tallene <math>k_n</math>, <math>k_{n-1}</math>, <math>k_{n-2}</math> osv., til og med <math>k_1</math> kaldes for ''koefficienter'', mens <math>k_0</math> omtales som ''konstantleddet''. Så længe [[koefficient]]en til ''højestegrads-leddet'' (dvs. det led hvori <math>x</math> er opløftet til den højeste potens, i dette tilfælde <math>k_n</math>) er forskellig fra 0, kalder man polynomiet for et ''n'te-grads polynomium'' – de andre koefficienter og konstantleddet kan være alleelementer muligefra en given [[Reeltkommutativ talring]], men vil oftest tilhøre et [[Legeme (algebra)|reellelegeme]], fx [[Rationale tal|de rationale tals legeme]]. Ved matematiske studier af polynomier vil man ofte anvende heltallige koefficienter fra de rationale tals legeme, gerne med 1 som højestegradskoefficient (koefficienten til <math>x^n</math>).
 
== Polynomiets rødder ==
For et givent polynomium af ''n''<nowiki>'</nowiki>te grad vil der være ''n'' værdier for ''x'', som giver ''p''(''x'') = 0:. Sådanne(Se taldog kaldesom for polynomiets ''dobbelt-rødder'', og nogle eller evtsenere). samtlige disseSådanne tal kan være reelle tal - resten vil være [[komplekse tal]]. Det kan desuden forekomme at to eller flere rødder har samme værdi: Sådan en rod kaldes for enpolynomiets ''dobbeltrodrødder''.
 
For polynomiumsligninger over de rationale ligger samtlige rødder enten i de rationale tals legeme (i så fald kaldes polynomiet faktoriserbart) eller i et udvidelseslegeme til de rationale tals legeme. Fx har ligningen <math>x^2 - 2 = 0</math> sine rødder i legemet <math>Q[\sqrt{2}]</math>, hvilket er de rationale tals legeme udvidet med alle de tal, der kan frembringes ved aritmetiske oprationer mellem rationale tal og <math>\sqrt{2}</math>. Dette legeme er et underlegeme til [[Algebraiske tal|de algebraiske tals legeme]].
 
For polynomiumsligninger over [[Reelle tal|de reelle tals legeme]] kan nogle eller evt. samtlige rødder være reelle tal - resten vil være [[komplekse tal]].
 
Det kan forekomme at to eller flere rødder har samme værdi: Sådan en rod kaldes for en ''dobbeltrod'', eller for den sags skyld en ''n-dobbelt rod'' for <math>n > 2</math>.
 
Hvis et polynomium har rødderne <math>x_1</math>, <math>x_2</math>, <math>x_3</math> ... <math>x_n</math>, kan polynomiets forskrift skrives på denne form:
:<math>p(x) = k \cdot (x - x_1) \cdot (x - x_2) \cdot (x - x_3) \cdot \ldots \cdot (x - x_0)</math>
 
Dette kaldes polynomiets faktorisering. Hvis ''x'' er lig med én af rødderne, bliver én af parenteserne i ovenstående produkt lig med nul, og hele polynomiet bliver lig nul. Produktet af de øvrige parenteser vil så danne et nyt polynomium, som indeholder alle de andre mulige rødder.<br />
Hvis man kan finde én rod ''x''<sub>1</sub> i et polynomium, kan man derfor "dividere" polynomiets forskrift med ''x'' - ''x''<sub>1</sub> og derved få et nyt polynomium som er en grad mindre end det oprindelige polynomium. Det nye polynomier vil have de samme rødder som det oprindelige polynomium, med undtalgelseundtagelse af den rod der blev "divideret ud". Der er dog ikke tale om en egentlig division (man kan ikke dividere med 0), men om at man fjerner en faktor fra polynomiets faktorisering.
 
== Se også ==