Døvhed: Forskelle mellem versioner

En '''døv''' person er enten født døv eller er blevet det tidligt i barndommen. Døve mangler enten [[hørelse]]n helt eller har en så begrænset hørerest, at den ikke kan bruges til at opfatte [[talesprog]]. [[Tegnsprog]] er derfor døves naturlige kommunikationsform. Deres hørelse er hæmmet, og kan derfor ikke hører hvad der bliver sagt. Som fx. hvis en mand kom hen til dig og lavede mange håndtegn, og lignende kunne han være døv.

Tegnsprog og døvhed kan også opfattes som positivt medlemskab af døvesamfundet, i stedet for blot som fravær af hørelse. Tegnsproget er stærkt kulturbærende og døve udgør dermed en minoritet på linje med andre minoriteter, der adskiller sig fra majoriteten ved deres etnicitet, seksualitet eller køn <ref>Paddy Ladd 2003: Understanding Deaf Culture</ref>. Dette syn på døve og døvhed har været med til at ændre indstilling til og i videste forstand behandlingen af døve, men hvorvidt det er sket i tilstrækkeligt omfang er til stadighed til debat. Det er også et åbent spørgsmål om døve i dag har de samme minoritetsrettigheder som andre kulturelle minoriteter.