Agnello Participazio: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m wikilink
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 2:
'''Agnello Participazio''' (''Angelo Particiaco'', [[Latin]]: Agnellus Particiacus) var den 10. [[doge]] i Venedig fra 811 til 827. Han blev født i en rig købmandsfamilie i [[Eraclea|Heraclea]] og var en af de første, som bosatte sig på øen [[Rialto]], hvis ''civitas Rivoalti'' under ham blev til ''civitas Venetiarum''.
 
I [[810]] tilkaldte de regerende doger [[Obelerio degli Antenori|Obelerio]], [[Beato degli Antenori|Beato]] og [[Valentino degli Antenori|Valentino]] [[kongen af Italien]] [[Pippin af Italien|Pippin]] for at afstive deres vaklende styre. Det var Agnello som ledede forsvaret af byen under Pippins efterfølgende belejring. Efter at Pippin var flygtet og dogerne sendt i eksil, blev Agnello valgt til doge. Hans hus på Rialto - Campiello della Cason - blev det første dogepalads i Venedigs histore, og han begyndte snart at udvide det i sten. Hans regeringstid begyndte på et heldigt tidspunkt. Ved ''[[Pax Nicephori]]'' blev [[Veneto]] fastholdt i det byzantinske kejserrige og Karl den Store gav afkald på det, men det blev bekræftet, at området i praksis var uafhængigt. Agnello begyndte at udmønte de første venetianske mønter.
 
Agnellos regeringsperiode er også kendt for fødslen af det moderne Venedig: en by med kanaler, broer med centrum på Rialto. Agnello drejede opmærksomheden mod landindvinding og landbefæstning. Han nedsatte en bygningskommission på tre mand, som skulle føre tilsyn med arbejdet. [[Nicolò Ardisonio]] havde ansvar for at befæste kysterne - ''lidi'' - mod havet. [[Lorenzo Alimpato]] gravede kanaler og forstærkede øerne, så de blev forberedt til byggeri. Endelig blev byggeriet af nye og bedre bygninger overdraget til [[Pietro Tradonico]], en nær slægtning af Agnello. [[Torcello]], [[Burano]], Heraclea og Rialto blev alle genopbygget. Broer blev bygget, endda over [[Brenta (flod)|Brenta]] og [[Canal Grande]] blev skabt. Men på dette tidspunkt var de få stembygninger fæstninger eller kirker.
 
Agnellos senere år blev plaget af familieskænderier. Hans ældste søn, [[Giustiniano Participazio|Giustiniano]], var bortrejst til [[Konstantinopel]] og derfor blev en yngre søn, [[Giovanni 1. Participazio|Giovanni]] udpeget til med-doge. Da Giustiniano vendte tilbage, blev han rasende. Agnello udpegede sin tredje søn, [[Agnello Participazio 2.|Agnello]], til med-doge og begyndte at gå imod Giustiniano, og belejrede ham endda i San Severo. Til sidst blev den pro-frankiske Giovanni tvunget i eksil i [[Zadar]]. Agnello blev efterfulgt af sin ældste søn Giustiniano.
 
 
== Kilder ==
* [[John Julius Norwich|Norwich, John Julius]]. ''A History of Venice''. Alfred A. Knopf: [[New York, New York|New York]], [[1982]].
 
== Se også ==
{{Arvefølge|[[Doge]] 811-827|[[Obelerio degli Antenori]]|[[Giustiniano Participazio]]}}
 
Linje 18:
 
{{FD|ukendt|827|Participazio, Agnello}}
 
[[Kategori:Doger]]