Andreas Rosenpalm: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot tilføjer no:Andreas Rosenpalm
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 7:
Under denne krig viste Rosenpalm sig som en flink skibschef, var derfor yndet af [[Ulrik Christian Gyldenløve]] og blev meget benyttet; han var deltager i [[Slaget i Køge Bugt|slaget]] i [[Køge Bugt]] [[1710]] og i Gyldenløves kamp under [[Rygen]] [[1712]] mod [[Hans Wachtmeister af Johannishus|Hans Wachtmeister]]. [[1713]]-[[1716|16]] var han, med en kort afbrydelse, som næstkommanderende i [[Christen Thomesen Sehested (viceadmiral)|Christen Thomesen Sehesteds]] eskadre ved [[Stralsund]] og gjorde ligeledes her god fyldest under ret vanskelige forhold. [[1717]] var han først ved hovedflåden i [[Østersøen]], hvor den – forenet med en engelsk eskadre – dog intet udrettede; men allerede i juli forlod han denne post for at overtage kommandoen over eskadren i [[Norge]] og [[Kattegat]], efter at [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskiold]] – som en følge af sit overilede og mislykkede angreb på [[Gøteborg]] ([[Ny Elfsborg]]) og [[Strømstad]] – var bleven afsat og hjemkaldt.
 
I en vis forstand betegner dette år (1717) et vendepunkt i Rosenpalms liv, idet man herefter får et andet og mere ufordelagtigt billede af ham end under hans tidligere virksomhed. I Søetaten herskede netop på den tid en dårlig tone, klikevæsen og personlige interessespørgsmål florerede, og det er da mere end sandsynligt, at Rosenpalm også - alt efter som han steg højere på embedsstigen – er blevet draget dybere ind i dette uvæsen, så meget mere som han vides at have været ærgerrig; blandt egenskaber, der ligeledes i årenes løb udviklede sig stærkt hos ham, kunne også nævnes magelighed og tilbøjelighed til vellevned. Rosenpalms ærgerrighed satte sig [[1732]] et tydeligt spor, i det han dette år fik [[Ulrik Kaas]] intrigeret ud af Marinen, fordi han – ikke med urette – i denne dygtige officer vejrede en farlig medbejler.
 
Som afløser af Tordenskiold 1717 har Rosenpalm ikke indlagt sig berømmelse; han begyndte straks med at ophæve blokaden for Strømstad, hvoraf svenskerne hurtig benyttede sig til her at samle krigsforråd mod Norge, og uagtet han erholdt en ikke uvæsentlig forstærkning af skibe, udrettede han dette år intet. [[1718]] koncentrerede krigen sig nærmest om [[Frederikshald]] med fæstningen [[Frederikssten]], som [[Karl 12. af Sverige|Carl XII]] belejrede; Rosenpalm lod vel forskellige angreb foretage mod de svenske på [[Iddefjorden]], men selv tog han ikke del i dem og nåede for øvrigt heller ikke det med angrebene tilstræbte mål. Efter Carl XII's død besluttede Danmark sig [[1719]] til at gå angrebsvis til værks fra den norske grænse; til den ende skulde Gøteborg blokeres, hvortil Tordenskiold foreløbig blev udset, samtidig fik Rosenpalm ordre at bemægtige sig de fjendtlige transportskibe i Strømstad og derefter tage overkommandoen for Gøteborg. Men medens Tordenskiold udførte sine glimrende bedrifter ved [[Marstrand]] ([[Carlsten]]) og Ny Elfsborg, indskrænkede Rosenpalm sin virksomhed til en overrumpling af de strømstadske transportskibe og viste sig slet ikke ved Gøteborg.