Anthon Nicolaj le Sage de Fontenay: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 3:
Han var søn af [[Admiral (søofficer)|admiral]] [[Gaspard Frédéric le Sage de Fontenay]], blev [[kadet]] [[1735]], [[sekondløjtnant]] i [[Marinen]] [[1741]], [[premierløjtnant]] [[1746]], [[kaptajnløjtnant]] [[1753]], [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] [[1755]], [[kommandørkaptajn]] [[1763]], [[kommandør]] [[1769]] og [[kontreadmiral]] [[1776]] (med anciennitet fra [[1770]]).
 
Efter nogle kortere sørejser gik han [[1744]] sammen med 12 andre officerer en tid lang i engelsk tjeneste under den [[Østrigske Arvefølgekrig]]. [[1751]] udkommanderedes han som næstkommanderende med [[fregat]]ten ''Bornholm'', kaptajn G. Sievers, til de [[Ostindien|ostindiske]] kolonier på [[Koromandel]]kysten og var borte i 2 år. Da chefen døde på togtet, blev det Fontenay, som hjemførte fregatten. [[1754]] var han kommitteret i Konstruktionskommissionen, året efter som chef for fregatten ''Christiansborg'' der sammen med fregatten ''Docquen'' og to armerede [[koffardi]]skibe gik med embedsmænd og soldater til [[Vestindien]], hvor Danmark overtog sine da erhvervede kolonier; fra dette togt vendte han først tilbage [[1756]]. [[2. maj]] [[1758]] giftede han sig med Susanna Marie von Hemert (30. juni 1738 - 30. januar 1819), datter af [[etatsråd]] Joost von Hemert, direktør for Det afrikanske Kompagni, og Petronella Elisabeth Behagen, f. Mestecker.
 
[[1757]], [[1759]], [[1761]] og [[1762]] førte Fontenay forskellige fregatter og [[linjeskib]]e i de udrustede [[eskadre]]r under admiralerne [[Hans Henrik Rømeling (statsminister)|Hans Henrik Rømeling]], G.F. de Fontenay (hans fader) og grev [[Christian Conrad Danneskiold-Laurvig]]. [[1766]] var han besejlingskommissær med det nye linjeskib ''Prins Frederik'', [[1768]] og 1769 på ny linjeskibschef i grev Danneskiold-Laurvigs eskadre samt medlem af kommissionen til anlægget af batteriet [[Lynetten]]. Under kommandørkaptajn [[Frederik Reiersen]]s suspension fra embedet som [[Holmen]]s overekvipagemester [[1771]]-[[1772|72]] i anledning af nogle uordner med mandskabet afløste Fontenay ham på denne vigtige post. I admiral [[Frederik Christian Kaas (1725-1803)|F.C. Kaas']] eskadre [[1773]] var Fontenay chef for linjeskibet ''Prins Frederik''. Året efter opsendtes han til [[Norge]] for at studere anlægget af en flådestation ved [[Christianssand]], hvilken plan dog ikke kom til udførelse af mangel på penge. I stedet blev værftet i [[Frederiksværn]] udbygget. Efter i [[1775]] at have fået division medvirkede han i forskellige kommissioner, bl.a. 1775 om indretning af et nyt [[Søkvæsthuset|Søkvæsthus]] og [[1778]] om [[krudt]]ets opbevaring og behandling og om [[Søkadetakademiet]], og indtrådte endelig [[1781]] som [[deputeret]] i [[Admiralitetskollegiet]], hvor han fungerede som referent, [[1784]] ved kollegiernes sammenlægning deputeret i [[Admiralitets- og Kommissariatskollegiet]] og samme år medlem af en kommission for at ordne mellemværendet