Anton Frederik Tscherning: Forskelle mellem versioner

I slutningen af 1838 trådte Tscherning uden for nummer og opholdt sig 2 år i Frankrig som ingeniør. I [[1841]] blev han [[Batteri (militær)|batterichef]], men gik samme år efter ansøgning af med pension; kort forinden havde han haft et sammenstød med artilleriets officerer, der ikke delte hans anskuelse om ønskeligheden af at besætte en del løjtnantspladser med [[underofficer]]er. Hans lave popularitet i officerskorpset gjorde, at Tscherning længe ikke avancerede højere end til kaptajn. I de følgende år levede Tscherning som privatmand, sysselsat med ingeniørarbejder og handelsforetagender; samtidig deltog han med iver i det politiske liv, særlig som journalist. I ''[[Fædrelandet (avis)|Fædrelandet]]'' skrev han en række artikler, der i [[1844]] udkom samlede som nr. 6 af småskrifterne om det danske væbningssystem. Danmark havde 2 år forinden fået en ny hærplan, der i mange retninger betegnede et fremskridt; men Tscherning kritiserede den skarpt. Han kaldte den en overgangsform, hvor alt kun var halvfærdigt, medens ''"intet bærer Præg af Fuldendthed"''. Trods sin travlhed og sine små kår fik Tscherning dog tid og råd til at gifte sig; [[27. august]] [[1845]] ægtede han den 22 år yngre [[Eleonora Tscherning|Eleonora Christine Lützow]] (4. juli 1817 -– 3. juli 1890), datter af hans morbroder, [[generalmajor]] [[Adam Tobias Lützow]].

Gift [[27. august]] [[1845]] med [[Eleonore Tscherning|Eleonore Christine von Lützow]] (4. juli 1817 -– 3. juli 1890), adoptivdatter af Tschernings morbroder, [[generalmajor]] [[Adam Tobias von Lützow]]. Børn:

* K.V. Nielsen, "A.F. Tscherning -– Hans virke som officer, intellektuel og krigsminister", in: ''Militært tidsskrift'', årgang 121, nr. 2 (1992), s. 46-62.