Det arabiske talsystem: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2+) (Robot tilføjer oc:Numeracion aràbia
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 4:
formidlet til Vesten af [[araber (person)|araberne]] og i dag brugt vidt omkring i [[verden]]. Det enestående ved indernes system er opfindelsen af tegnet [[nul]], "0", der gør det muligt at nedskrive, at en talklasse (enere, tiere, hundreder...) er tom. Erkendelsen af det tomme balancepunkt midt mellem de positive tal og de negative forudsætter en verdensforståelse, der rummer tomheden som element. I de mellemøstlige og vestlige kulturer blev verden set [[dualisme|dualistisk]], dvs. i enten godt eller ondt (+ eller ÷).
 
Titalssystemet som mundligt tællesystem er dog meget ældre end det nedskrevne system. Så vidt man kan se, har det været med de [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæisk-talende]] folk, som udvandrede fra egnene ved [[Sortehavet]]. I hvert fald er talordene, hvor man tæller på fingrene, fælles for alle disse sprog, og systemet efter ti-tallet er overalt bygget på et titalsmodul - undtagen i Nordvesteuropa, hvor vi talte tæerne med. De [[keltisk sprog|keltisktalende]] folk, franskmændene ''og danskerne'' tæller stadigvæk i et tyvetalsmodul. Således bliver 50 = "halv-tredje-sinde-tyve" = "halvejs til det tredje gange tyve", 60 = tres = tre snese osv.
 
Man formoder, at det skyldes et ikke-indoeuropæisk befolkningsunderlag, som var stærkt nok til at påvirke indvandrerne. Dette "substrat", som det kaldes, har i øvrigt gjort, at de [[germansk sprog|germanske sprog]] er fyldt med ord, som ikke kan spores tilbage til det oprindelige, fælles indoeuropæiske sprog.