Ayutthaya: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.3rc2) (Robot tilføjer tr:Ayutthaya
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 6:
I midten af [[1300-tallet]] opstod et rige, der havde centrum i Ayutthaya. Det begyndte som en bystat, på thaisprog benævnt ''mueng'', men voksede under skiftende regenter til at blive den førende magthaver i Sydøstasien. Autthaya-riget havde ikke noget egentligt navn, men blev af de sydlige bystater nævnt som ''mueng nua'', de nordlige byer, mens områdets indbyggerne selv kaldete det for ''mueng thai'', hvilket betyder ''Thai Landet''. De første [[portugal|portugisiske]] rejsende, der kom i begyndelsen 1500-tallet, kaldte derimod landet for for ''Siam''. En forklaring kan være, at Siam stammer fra Hindi-ordet ''shyam'', der betyder ''den brune race''. En anden forklaring er, at den regerende elite, ''tai-folket'' fra [[Guangxi]]-provinsen i [[Kina]], selv omtalte riget som ''Xian'', hvilket portugiserne fejlagtigt nedskrev som Siam<ref>''A History of Thailand'', Chris Baker & Pasuk Phongpaichit (side 5-8), Cambrigde University Press 2005, ISBN 978-0-521-81615-1.</ref>. Den første regent, Kong Ramathibodi I (perioden 1351-1369), indførte to vigtige bidrag til nationens historie, [[Theravada]] [[Buddhisme]] som officiel religion – til forskel fra det [[Hinduisme|hinduistiske]] [[Khmerriget|khmer-rige]] [[Angkor]] i øst – samt [[Dharmashastra]], en lov baseret på hindu kilder og traditionelle thai-skikke. Det lykkedes Siam både at underlægge sig [[Lanna]]-riget mod nord, det nuværende [[Chiang Mai]], og khmer-riget i det nuværende [[Cambodja]], samt de sydlige bystater, så Siams grænser blev flyttet længere mod nord, vest og sydpå ad [[Malaccahalvøen]].
 
Ayutthayas beliggenhed - tilstrækkeligt langt nede ad floden [[Chao Phraya]] til, at byen kunne modtage oceangående skibe - var fordelagtig, både for kontrol med riget og for handel med omverdenen. Nogle forskere mener, at byen Ayutthaya ved midten af [[1600-tallet]] var verdens største - en status der tidligere tilkom den erobrede khmer-hovedstad Angkor i [[1400-tallet]]. Portugiserne var de første, der etablerede et handelshus i Ayutthaya, og inden længe blev der indgået handelsaftaler med andre stormagter. Eftersom handel i større målestok ikke var en naturlig del af den lokale kultur, var de fleste købmænd kinesere - sådan er det overvejende stadig i Thailand.
 
Siam blev snart klemt mellem de [[europa|europæiske]] [[stormagt]]er, der kæmpede om herredømmet i området. Det var først og fremmest [[frankrig|franskmænd]], [[england|briter]] og [[holland|hollændere]]. Siams konger forsøgte at tilgodese europæernes krav i forsøget på at bevare landets selvstændighed. Der var [[diplomati]]ske forbindelser mellem Siam og det franske hof i [[Versailles]], og kong Narai (konge fra 1656 til 1688) ansatte en [[grækenland|græsk]] [[opdagelsesrejsende]] som [[minister]]. Men da de europæiske [[missionær]]er blev for ivrige i deres forsøg på at omvende de siamesiske buddhister til [[kristendom]]men, blev franskmændene smidt ud fra Ayutthaya og portene lukket mod Vesten i næsten 150 år. Ayutthayas ressourcer blev færre, og kongemagten svækket.
 
Efter lang tids belejring erobrede [[Burma|burmeserne]] Ayutthaya i 1767, hvorefter de totalt ødelagde byen og dens tusindvis af pragtbygninger. Store dele af datidens kulturværdier gik tabt. Byen blev aldrig genopbygget. Længere nede ad Chao Phraya floden - på en hensigtsmæssig strategisk placering, omgivet af en sump ved en flodbøjning - anlagdes i stedet en ny hovedstad ''Krung Thep'', der betyder ''Englenes By'', over for en ældre kinesisk handelsbosættelse ved navn [[Bangkok]].
[[FileFil:Thailande - Ayutthaya - Boudha couché.jpg|thumb|left|200px]]
{{Commonskat|Ayutthaya}}