Babe Ruth: Forskelle mellem versioner

}}

 

 

Babe Ruth satte et utal af utænkelige rekorder i sine 22 sæsoner i [[Major League Baseball]], og selvom næsten alle af disse senere er blevet slået, betragtes han generelt som den bedste spiller, baseball nogensinde har set. Hans nyskabende, styrkeorienterede spillestil sendte chokbølger gennem baseballverdenen, som han reformerede og eksponerede på mange måder. Efter at have trukket sig tilbage var han blandt de fem første spillere, der blev valgt ind i [[Baseball Hall of Fame]].

Ruths [[1924]]-sæson svarede statistisk set til 1923 med lidt flere home runs (46), men lidt lavere batting average og slugging percentage. I [[1925]], under Yankees' indledende træningspas før sæsonstarten, blev Ruth alvorligt syg med mavekramper og feber. Lægerne kaldte det en tarminfektion, men visse aviser skrev, at det var [[gonoré]] (hvilket stemte overens med Babes udsvævende natteliv). Han tabte sig væsentligt under rekonvalescensen, og han kom første tilbage ca. en tredjedel inde i sæsonen. Det blev et dårligt år for Ruth såvel som for Yankees, der endte næstsidst i ligaen.

 

 

[[1927]]-versionen af New York Yankees var et af de bedste hold, baseball nogensinde har været vidne til. Holdet var så skræmmende stærkt, at det blev kaldt "Murderers' Row", og hele seks af holdets spillere skulle senere blive indlemmet i Baseball Hall of Fame. Ruth var atter fænomenal, og satte endnu en gang home run-rekord, denne gang med det magiske tal 60. Hans batting average var 0,356 med 164 RBI, men det var holdkammeraten [[Lou Gehrig]], som blev den helt store sensation. Yankees vandt som ventet World Series over [[Pittsburgh Pirates]].

 

== Arven efter Babe Ruth ==

 

Hele nationens "Babe" var en af hovedårsagerne til, at baseball fuldstændig skiftede karakter i [[1920'erne]]. Starten på århundredet blev kaldt ''the dead-ball era'', og pitcherne havde klart overtaget over for batterne. Fra trænerens side var der mere fokus på at få sendt bolden sikkert i spil og at komme på base, men det ændrede Ruth med sit fulde sving og sine mange home runs. Endvidere blev reglerne ændret, så det nu ikke længere var tilladt for pitcheren at spytte på bolden før kastet, hvilket gjorde pitchets bevægelse mere forudsigelig. Personificeret af Babe Ruth blev 20'erne en livlig æra for baseball med mange flere runs og hits, heraf navnet ''the live-ball era''.