Barberen i Sevilla: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Bot: opdel datolink
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 74:
Rosina kender kun grev ved navnet Lindoro, som hun nu skriver til (''Una voce poco fa'').<ref>Denne [[cavatina|arie]] var oprindeligt skrevet i [[E-dur]] for en mezzosopran, men transponeres undertiden en [[halvtone]] op til [[F-dur]], så den kan synges af en koloratursopran.</ref> Da hun forlader rummet, kommer Bartolo og Basilio ind. Bartolo er mistænksom over for greven, og Basilio tilråder, at han bliver bragt af vejen ved at skabe falske rygter om ham (''La calunnia è un venticello'').<ref>Arien synges ofte en tone lavere end den oprindelige D-dur.</ref>
 
Da de to er gået, kommer Rosina og Figaro ind. Han beder Rosina skrive et par opmuntrende ord til Lindoro - som hun har faktisk allerede skrevet (''Dunque io son ... tu non m'inganni?''). Selv om hun overraskes af Bartolo, formår Rosina at narre ham, om end han stadig er mistænksom (''A un dottor della mia sorte'').
 
Da Berta forsøger at forlade huset, mødes hun af greven forklædt som beruset soldat. Af frygt for den berusede mand løber hun til Bartolo, og han forsøger at fjerne soldaten, men det lykkes ikke . Greven hvisker til Rosina, at han er Lindoro og giver hende et brev. Det gør Bartolo mistænksom. Han kræver at få at at vide, hvad der står på papiret, Rosina har i hænderne, men hun narrer ham ved at udlevere sin vaskeriseddel. Bartolo og greven begynder at skændes, og Basilio, Figaro og Berta kommer ind. Støjen tiltrækker den vagthavende og hans mænds opmærksomhed. Almaviva behøver dog kun nævne sit navn for at blive frigivet. Bartolo og Basilio er overraskede (''Fredda ed immobile'').
 
=== Anden akt ===
Almaviva dukker igen op ved Doktorens hus, denne gang forklædt som sanglærer og vikar for den angiveligt skrantende Basilio, som normalt underviser Rosina i sang. I første omgang er Bartolo mistænksom, men han lader Almaviva komme ind, da greven giver ham Rosinas brev. Bartolo skitserer sin plan om at bringe Lindoro i miskredit, da han mener, at Lindoro er en af grevens tjenere, som er opsat på at forfølge kvinder for sin herre. For ikke at lade Lindoro alene med Rosina, beder doktoren Figaro barbere ham (''Don Basilio! - Cosa veggo!'').
 
Da Basilio pludselig dukker op, bliver han bestukket af Almaviva til at foregive at være syg. Da Bartolo opdager det trick, driver han alle ud af stuen og skynder sig hen til notaren for at få udarbejdet en ægtepagt for sig selv og Rosina. Han viser også Rosina det brev, hun skrev til "Lindoro", og overbeviser hende om, at Lindoro blot er Almavivas lakaj.
 
Det er tordenvejr. Greven og Figaro klatrer op ad en stige til altanen og ind i rummet gennem et vindue. Rosina viser Almaviva brevet og giver udtryk for at være blevet forrådt og for sin hjertesorg. Almaviva afslører sin identitet, og de to forsones. Mens Almaviva og Rosina er henrykte over hinandens selskab, forsøger Figaro at få dem til at forlade stedet. To mennesker høres nærme sig hoveddøren, og parret forsøger at forlade stuen ved hjælp af stigen, men de bliver så klar over, at den er blevet fjernet. De to, der nærmer sig, er Basilio og notaren, og Basilio får så valget mellem at acceptere bestikkelse og være vidne eller modtage to kugler i hovedet - et nemt valg, siger han. Han og Figaro bevidner underskrifterne på ægtepagten mellem greven og Rosina. Bartolo braser ind, men for sent. Den perplekse Bartolo, som havde fjernet stigen, pacificeres ved at få lov til at beholde Rosinas medgift.
 
== Diskografi ==