Krydsordsopgave: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Maitch (diskussion | bidrag)
m Gendannelse til seneste version ved RobotQuistnix, fjerner ændringer fra 212.242.127.249
Korrigering og større uddybning
Linje 1:
En '''krydsordsopgave''' (eller '''kryds-og-tværsopgave''') er en bogstavopgave, hvor løseren skal finde en række løsningsord ud fra forskellige former for forklaringer. Opgaverne er karakteriseret ved at være lagt ind i et skema, så nogle løsningsord placeres oppefra og ned, mens andre placeres fra venstre mod højre. Løsningsordene krydser derved hinanden, hvilket er forklaringen på opgavebetegnelsen.
En '''krydsordsopgave''' er bogstavsgåder opdelt i felter, hvoraf nogle felter er forudfyldt med begyndelsen eller slutningen på ord. Ordene der skal gættes angives lodret og vandret i nabofelter, og på en sådan måde at alle bogstavgrupper giver mening jævnfør opgaven.
 
Opgavetypen sås første gang i avisen [[New York World]] i [[1913]], og efter nogle år blev de udbredt til det meste af verden. I vore dage er krydsordsopgaver en fast bestanddel af de fleste almindelige aviser, enten dagligt eller et par gange ugentligt. De fleste ugeblade har krydsordsopgaver, og der findes på det danske marked en stribe deciderede krydsordsblade med opgaver af forskellige sværhedsgrader.
 
==Krydsordstyper==
 
===Skemaformer===
Langt de fleste krydsordsopgaver er placeret i rektangulære skemaer, hvor der er et fast antal rækker og kolonner, selv om der også findes andre versioner.
 
Skemaerne kan indholdsmæssigt være udformet på forskellige måder:
* Forklaringerne kan stå i selve skemaet. Det er den mest almindelige form i [[Danmark]].
* Forkaringerne er skrevet uden for skemaet, og sammenhængen er givet ved numre. Denne form ses mange andre steder i verden, specielt i [[engelsk]]talende lande.
* Kombinationer, hvor nogle - særligt lidt længere - forklaringer er placeret udenfor, mens de øvrige forklaringer er placeret på den normale danske måde.
 
===Forklaringerne===
Hjælpen til at udfylde skemaet fås ud fra de forskellige former for forklaringer.
* Synonymer: Her angives et eller ganske få ord, hvortil løsningsordet er et [[synonym]]. Eksempel: Hvis forklaringen er 'lave', kan løsningsordet være 'gøre', 'konstruere', 'udføre' eller lignende.
* Kategori: Her angives en kategori, hvortil løsningsordet er et eksempel på kategorien. Eksempel: Hvis forklaringen er 'redskab', kan løsningsordet være 'hammer', 'kniv', 'bor' eller lignende.
* Spørgsmål: Her skrives et spørgsmål, hvortil der ofte kun er ét svar, som så er løsningsordet. Eksempel: Til spørgsmålet 'Hvad hed Dronning Margrethes mor?' er svaret 'Ingrid'. Denne type forklaring står ofte uden for skemaet af pladshensyn.
* Billede: Her vises et billede, hvor løseren så skal skrive ord, der modsvarer billedet. Den type forklaringer bruges ofte i de lettere opgaver eller i forbindelse med humoristiske indslag i lidt sværere opgaver. Man kan f.eks. se en traditionel vittighedstegning uden tekst, som det så er løserens opgave at finde. Det vil ofte give behov for flere sammenhængende ord, som angives i skemaet med pile fra det ene ord til det næste (flere ord forekommer tilsvarende ved andre forklaringstyper).
 
{{stub}}