Billedskærerværktøj: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Kemp, fjerner ændringer fra 78.163.187.183 (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 3:
En [[billedskærer]] værner om sine jern, omtrent som en mor om sin nyfødte. De er hans levebrød og hans personlige værktøj, mærket af års, ja undertiden generationers brug. Laurits Jensen skriver i ''Billedskærerbogen'', at han endnu bruger jern, han anskaffede i sin læretid omkring 1930, og det fortælles, at afdøde kollegers værktøj sælges på auktion til fordel for de efterladte.
 
[[BilledeFil:Narz snyc 01.jpg|thumb|Forskelligt billedskærerværktøj. T.v. [[knippel]], t.h. 4 jern. Nr 2 fra oven er dog et [[stemmejern]].]]
Det stål, billedskærerjern er fremstillet af, skal på en gang være hårdt og smidigt. Det har været et problem, og førhen måtte man regne med, at ca. 10% godt kunne kasseres grundet kvaliteten, medens hærdningen i dag foregår i elektroovne og derfor er mere ensartet end tidligere ''(Jensen 1986)'', mens selve smedningen stadig foregår i hånden.
 
Linje 11:
Billedskærerjern findes i mange forskellige former og i størrelser fra 1 – 60&nbsp;mm. En del jern er helt lige, men mange af dem krumme. Laurits Jensen bruger bl.a. [[mejsel|mejsler]] med helt lige skær, skråmejsler, hvor æggen er skrå i forhold til længdeaksen, samt '''fladjern''', der har en svag krumning. De sidste bruges til flade hulninger og rundinger.
 
Endvidere ''snirkeljern'', ''skærejern'', '''huljern''', der også kaldet '''zirjern'''. Huljernene kan være mere eller mindre højkæbede, u-formede - '''U-jern''' - hvilket er et udtryk for, hvor stor en del af en cylinder, der er udnyttet i dem.
 
Der er ligeledes en mængde forskelligartede jern, der har det til fælles, at de er krumme. Heriblandt findes fantasifulde navne som '''blomsterjern''', '''fiskehalejern''', og her finder vi også de omvendte jern, hvor fasen sidder modsat.
[[FileFil:Wood carving tools.jpg|thumb|Forskellige billedskærerjern.]]
'''Grundjern''', '''grundtjern''', eller på fransk [[tarabiscot]], det er et krumt jern med lige skær, der er anvendeligt i bunden af arbejdet.
 
Linje 23:
Laurits Jensen har ligeledes jern, han kalder '''stafjern''', som er omvendte jern, beregnet til ophøjet arbejde, højt relief afrunding af staffer på rokokostole. Dertil kommer naturligvis en række huljern.
 
I dag køber billedskæreren sine jern fra fabrik, men sådan har det ikke altid været. Engang - vi ved ikke hvornår - måtte han gå til den lokale smed med en form, en tegning eller et gammelt jern, når han havde brug for et nyt. Sådanne håndsmedede jern var af stærkt svingende kvalitet.
Nogle mener, at middelalderens billedskærere selv fremstillede deres jern, men dels tillod smedene det sikkert ikke, dels har billedskærerne næppe dengang haft den fornødne ekspertise på det felt.
 
I øvrigt har formerne ikke forandret sig synderligt siden billedskæreriets storhedstid under gotikken i 13 - 1400-tallet.
 
== Opbevaring af jernene ==
For at kunne holde styr på jernene opbevares de enten i en [[tøjramme]] eller i [[rullemappe]]n, der her kaldes enten [[berliner (rygsæk)|berliner]] eller [[trouseau]], afhængigt af, om svenden gik på valsen til Paris eller til Tyskland.
 
Et velassorteret billedskærersæt indeholder nemt 150 - 200 jern, men de mest benyttede kan tælles på et par hænder. De øvrige er for specielle til, at de er i dagligt bru, og er der blot for tilfældets skyld.
 
Prisen på billedskærerjern har nok forandret sig gennem årene, men forholdsvis koster de det samme - stort set en timeløn.
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.baskholm.dk/haandbog/haandbog.html Træsmedens Håndværktøj]
* Jensen, Laurits: ''Billedskærerbogen'' (1986).