Biosonar: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (r2.7.3) (Robot tilføjer nn:Ekkolokalisering)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
[[Flagermus]] er en af de bedst kendte eksempler på brug af ekkolokalisering blandt dyr. Alle [[småflagermus]] bruger ekkolokation. [[Lazzaro Spallanzani]] udførte en række eksperimenter i 1794 og konkluderede at de navigerede via deres hørelse. Det videnskabelige miljø afviste hans opdagelser på det tidspunkt. At flagermusene bruger [[ultralyd]] i deres ekkolokalisering blev først beskrevet af zoologen Donald Griffin i 1938.
 
[[Småflagermus]] bruger ekkolokalisering til at navigere og jage, ofte i totalt mørke. De kommer som regel frem fra deres hvilesteder i huler og på lofter ved tusmørke og jager efter insekter i løbet af natten. Deres brug af ekkolokalisering gør det muligt for dem at besidde en niche i deres økosystem, hvor der er mange insekter og lille konkurrence om maden - og hvor der samtidigt er få rovdyr der kan jage efter flagermusene.
 
[[Småflagermus]] genererer ultralyd via deres [[stemmebånd]], og udsender lyden gennem deres åbne mund, eller sjældnere, deres næse (udtalt hos især [[hesteskonæser]]ne (Rhinolophidae). Lydfrekvensen går fra 14.000 til 100.000 Hz. De udsendte lyde former en relativt bred stråle af lyd der bruges til at udforske miljøet.
274.384

redigeringer