C.E. Fenger: Forskelle mellem versioner

Fengers overordentlige arbejdskraft og mangesidige evner tillod ham imidlertid at omfatte meget mere end denne i og for sig særdeles betydningsfulde gerning. Vel kunne han ikke fortsætte sin 1849 begyndte Rigsdagsvirksomhed, men måtte efter tiltrædelsen af sin nye stilling i [[1852]] trække sig tilbage derfra, hvad der ligefrem var sat som en betingelse. Men til gengæld overtog han nu mange andre vigtige offentlige hverv, på dette tidspunkt dog for største delen i nær forbindelse med sin lægevidenskabelige autoritetsstilling. Lige fra Børnehospitalets oprettelse 1850 var han medlem af dettes direktion. Hans levende interesse for veterinærvidenskaben førte ham til 1851 sammen med [[H.C.B. Bendz]] at kalde det veterinære sundhedsråd til live og derefter at være et virksomt medlem deraf; samtidig arbejdede han og Bendz på veterinærskolens udvidelse og omorganisation, og han var ligeledes et meget virksomt medlem af den til dette formåls fremme [[1854]] nedsatte kommission, ligesom han efter den nye [[Landbohøjskolen|Landbohøjskoles]] oprettelse [[1856]] blev dennes direktør. 1852 blev han medlem af kommissionen til [[Blindeinstituttet]]s reorganisation, og fra [[1857]] var han medlem af dettes bestyrelse. Under [[koleraepidemien i København 1853]] var det ham, der i forening med [[Emil Hornemann]] og 4 andre fremragende læger dannede den berømte [[Den almindelige danske Lægeforening|Lægeforening]], som under de officielle myndigheders afmagt tog styret i København og satte epidemien skranker ved effektive, også efter dens ophør fortsatte hygiejniske foranstaltninger. Overhovedet lå de hygiejniske, sygdom forebyggende, bestræbelser ham altid på hjerte og måtte gøre det så meget mere, som han i sin klartskuende skepsis ikke ventede sig særdeles meget af sygdommenes behandling. 1853 blev han medlem af sundhedskollegiet og var her som overalt, hvor han var med, den fornemste ledende kraft.

 

 

== Politisk karriere ==