Carl Neumann: Forskelle mellem versioner

2 bytes tilføjet ,  for 9 år siden
m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
'''Johan Carl Neumann''' ([[14. august]] [[1833]] i [[København]] – [[16. december]] [[1891]] sammesteds) var en dansk [[marinemaler]].
 
Carl Neumann var søn af regnskabsfører ved [[Ingeniørkorpset]], [[krigsråd]] Johan Christian Neumann (1801-1857) og Sophie Frederikke født Lund (1804-1844). Efter sin [[konfirmation]] kom Carl Neumann i malerlære og besøgte [[Kunstakademiet]], hvor han [[1852]] vandt den mindre sølvmedalje. Samtidig uddannede han sig væsentlig på egen hånd til sømaler og udstillede allerede [[1850]] sit første søstykke. Efter at have studeret på første hånd i vore danske farvande var han [[1858]] i [[England]] og fik lejlighed til at se søen under større forhold - [[1859]] vandt han [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske Præmie]] for ''Dansk Linjeskib til Ankers ved den engelske Kyst''. Han gik nu dristig til større opgaver, udstillede [[1860]] og [[1862]] historiske søbilleder: ''[[Slaget ved Øland|Slaget]] ved [[Øland]]'', ''Morgen efter [[Slaget i Køge Bugt|Slaget]] ved [[Køge Bugt|Kjøge Bugt]]'', og vakte så megen opmærksomhed, at han i 1862 fik rejseunderstøttelse af Akademiet; han var et par år borte og udstillede billeder fra franske og italienske have. Efter at han i [[1864]] havde gjort militær tjeneste, tog han alvorlig fat og udstillede blandt andet ved den neuhausenske [[Konkurs (flertydig)|konkurs]] [[1867]] ''Skibe under Land efter en Byge'', et fortrinligt billede, der ikke alene erobrede ham en fremtrædende plads i de danske kunstneres række, men foruden præmien tilkendtes udstillingsmedaljen og blev købt til [[Den Kongelige Malerisamling]], hvor det endnu tillige med ''Fiskere trække Vaad paa Skagens Strand'' ([[1870]]) værdigt repræsenterer hans kunst. I 1867 besøgte han atter [[Middelhavet]], denne gang ved [[Spanien]] og [[Marokko]], og malede et af sine kendteste billeder: ''Evropafyret paa [[Gibraltar]]''. [[1869]] blev han medlem af Akademiet; [[1873]] fik han [[Det anckerske Legat]] og foretog en længere rejse, på hvilken han besøgte [[Tyrkiet]], [[Syrien]] og [[Ægypten]].
 
Trods de fortrin, der udmærker de to billeder i malerisamlingen både i henseende til skibenes og søens behandling, stå de dog begge vel grålige i tonen, noget, som måske hænger sammen med de valgte motiver og med vore nordiske kysters tit disede belysning, thi i sine første venetianske billeder er han lysere og klarere i farven. Dog fik han efter sin østerlandske rejse langt større glans og kraft i farven og en lethed i luftens behandling, som var noget af det, man savnede selv i hans bedste ældre billeder. Men især i de mindre billeder opnåede han dette ved en næsten emaljeagtig gennemarbejdelse i farvebehandlingen, der undertiden kunne skade billedets friskhed. Denne malemåde, som spores mindst til [[1877]], om ikke senere endnu, fremtræder smukkest i ''Aften paa [[Nilen]]'', ''[[Pyramiderne ved Giza|Pyramiderne ved Giseh]]'' og ''Morgen ved Nilen'' alle tre udstillet [[1875]]. Da han senere vendte tilbage til danske motiver, kom han bort fra dette foredrag, som heller ikke egnede sig for større billeder. Et par søstykker fra [[Skagen]]s strand, ''Den hollandske Flaade i Sundet 1658'' ([[1880]], [[Frederiksborgmuseet]]), ''Episode af [[Slaget på Reden|Slaget]] d. 2. April 1801'' ([[1886]]) og flere viser en bredere og friskere brug af penselen forenet med den sans for en rigere og mere afvekslende farve, som han havde tilegnet sig i Syden. Midt i sin kraft, endnu i frodig udfoldelse af sine rige evner, døde han pludselig 16. december 1891. Neumann var ugift. [[1876]] var han blevet [[Ridder af Dannebrog]].
274.384

redigeringer