Carl Neumann: Forskelle mellem versioner

Carl Neumann var søn af regnskabsfører ved [[Ingeniørkorpset]], [[krigsråd]] Johan Christian Neumann (1801-1857) og Sophie Frederikke født Lund (1804-1844). Efter sin [[konfirmation]] kom Carl Neumann i malerlære og besøgte [[Kunstakademiet]], hvor han [[1852]] vandt den mindre sølvmedalje. Samtidig uddannede han sig væsentlig på egen hånd til sømaler og udstillede allerede [[1850]] sit første søstykke. Efter at have studeret på første hånd i vore danske farvande var han [[1858]] i [[England]] og fik lejlighed til at se søen under større forhold -– [[1859]] vandt han [[De Neuhausenske Præmier|den Neuhausenske Præmie]] for ''Dansk Linjeskib til Ankers ved den engelske Kyst''. Han gik nu dristig til større opgaver, udstillede [[1860]] og [[1862]] historiske søbilleder: ''[[Slaget ved Øland|Slaget]] ved [[Øland]]'', ''Morgen efter [[Slaget i Køge Bugt|Slaget]] ved [[Køge Bugt|Kjøge Bugt]]'', og vakte så megen opmærksomhed, at han i 1862 fik rejseunderstøttelse af Akademiet; han var et par år borte og udstillede billeder fra franske og italienske have. Efter at han i [[1864]] havde gjort militær tjeneste, tog han alvorlig fat og udstillede blandt andet ved den neuhausenske [[Konkurs (flertydig)|konkurs]] [[1867]] ''Skibe under Land efter en Byge'', et fortrinligt billede, der ikke alene erobrede ham en fremtrædende plads i de danske kunstneres række, men foruden præmien tilkendtes udstillingsmedaljen og blev købt til [[Den Kongelige Malerisamling]], hvor det endnu tillige med ''Fiskere trække Vaad paa Skagens Strand'' ([[1870]]) værdigt repræsenterer hans kunst. I 1867 besøgte han atter [[Middelhavet]], denne gang ved [[Spanien]] og [[Marokko]], og malede et af sine kendteste billeder: ''Evropafyret paa [[Gibraltar]]''. [[1869]] blev han medlem af Akademiet; [[1873]] fik han [[Det anckerske Legat]] og foretog en længere rejse, på hvilken han besøgte [[Tyrkiet]], [[Syrien]] og [[Ægypten]].