'''Carl Wilhelm Sames''' (efter ubekræftet angivelse født [[1. marts]] [[1724]] i [[Braunfels]] ved [[Wetzlar]] – [[18. oktober]] [[1789]] i [[Rendsborg]]) var en dansk officer, far til [[Carl Erich Sames]].
Hans fader var hofråd hos landgrevinden af [[Hessen-Homburg]] Johann Wulpert Sames (1692-1774). Han studerede i nogen tid ved [[Friedrich-Schiller-Universität Jena|universitetet]] i [[Jena]], men gik så over til krigshåndværket, først preussisk, siden i fransk tjeneste. I [[Frankrig]] ægtede han [[1753]] Marie Jeanne Constance de Saint-Germain (24. august 1737 i [[Sedan]] -– 23. maj 1791 i [[Glückstadt]]), en slægtning til [[Claude-Louis de Saint-Germain]], som kaldte Sames til Danmark, hvor han [[1761]] blev [[oberst]] og året efter chef for Oldenborgske Infanteriregiment, som han midlertidig havde kommanderet under togtet til [[Mecklenburg]] samme år. Da [[Hæren]] blev sat på fredsfod, kom Sames med sit regiment til [[København]], hvor han gjorde sig bemærket ved efter fremmed mønster at indføre forbedringer på det taktiske område. [[1767]] blev han derfor udnævnt til direktør for [[infanteri]]ets [[eksercits]]. Denne post beholdt han i længere tid, uagtet han, efter at Saint-Germain anden gang var blevet styrtet, [[1768]] blev sendt til [[Kronborg]] med sit regiment. Under [[Johann Friedrich Struensee|Struensee]] blev Sames, ligesom andre af Saint-Germains tilhængere, atter trukket frem. I begyndelsen af [[1771]] blev han [[kommandant]] [[ad interim]] [[Kommandant af København|i København]] og kort efter medlem af direktionen for [[Frederiks Hospital]], ligesom det også var påtænkt at overdrage ham en sendelse til det franske hof. Måske ikke uden grund mistede Struensee dog snart tilliden til Sames, og i december blev denne som kommandant afløst af [[Henrik Gude]], efter sigende fordi han ikke ville rette sig efter kabinetsministeren i et spørgsmål vedrørende passagen gennem fæstningsportene. Under «juleaftensfejden» samme år blev han ilde medhandlet af de oprørske gardere, da han søgte at stille dem til freds. Efter Struensees fald holdt Sames sig til [[Schack Carl Rantzau|Rantzau-Aschebergs]] parti, og da denne i juli [[1772]] blev afskediget, blev Sames sendt til Glückstadt som kommandant. [[1773]] blev han [[generalmajor]], fratrådte kommandoen over Oldenborgske Regiment og blev (dog kun i 3/4 år) tillige chef for [[Dronningens Livregiment]]; [[1782]] [[Dannebrogordenen|hvid ridder]] og [[generalløjtnant]], [[1788]] kommandant i Rendsborg og kommanderende [[general]] i [[Hertugdømmerne]]. 18. oktober 1789 døde han pludselig i Rendsborg, hvor han er begravet.
Sames var [[1775]] blevet adlet af kejser [[Josef 2. (Tysk-romerske rige)|Joseph II]], men hans adel blev ikke [[Naturalisation|naturaliseret]], da han året efter fik dansk [[indfødsret]].
