Chandrasekhar-grænsen: Forskelle mellem versioner

| pmid=17289993 }}</ref>

 

 

 

Stjerner med en højere masse vil udvikle en degenereret kerne hvis masse vil vokse indtil den når chandrasekhargrænsen. Ved dette stadie vil kernen kollapse i en [[supernova]] af typerne Ib, Ic eller II og efterlade en [[neutronstjerne]] eller et [[sort hul]] samt en sky af gasser, kaldet en [[supernovarest]].<ref name="ifmr1">[http://adsabs.harvard.edu/abs/1996A%26A...313..810K White dwarfs in open clusters. VIII. NGC 2516: a test for the mass-radius and initial-final mass relations], D. Koester og D. Reimers, ''Astronomy and Astrophysics'' '''313''' (1996), pp. 810–814.</ref><ref name="ifmr2">[http://adsabs.harvard.edu/abs/2004ApJ...615L..49W An Empirical Initial-Final Mass Relation from Hot, Massive White Dwarfs in NGC 2168 (M35)], Kurtis A. Williams, M. Bolte, og Detlev Koester, ''Astrophysical Journal'' '''615''', #1 (2004), pp. L49–L52; also [http://arxiv.org/abs/astro-ph/0409447 arXiv astro-ph/0409447].</ref><ref name="evo">[http://adsabs.harvard.edu/abs/2003ApJ...591..288H How Massive Single Stars End Their Life], A. Heger, C. L. Fryer, S. E. Woosley, N. Langer, og D. H. Hartmann, ''Astrophysical Journal'' '''591''', #1 (2003), pp. 288–300.</ref>.

 

hvor:

:<math>\pi \approx 3.141592654</math> er den matematiske konstant [[Pi (tal)|pi]],

:<math>\hbar \approx 1.054571596 \times 10^{-27} \; \mathrm{erg s}</math> er [[Diracs konstant]] (=også kaldet ”den reducerede [[Plancks konstant]]”),

:<math>G \approx 6.673 \times 10^{-8} \; \mathrm{m}^3\mathrm{g}^{-1}\mathrm{s}^{-2}</math> er [[den universelle gravitationskonstant]],

:<math>z = Z/A \,</math> er forholdet mellem antal [[proton]]er <math>Z \,</math> og summen af alle [[nukleon]]er ([[proton]]er + [[neutron]]er) <math>A \,</math>,

:''M''_☉ er [[Solen]]s masse (= 1.989·10³⁰ kg ).

 

 

# Man har aldrig observeret en hvid dværgstjerne med en masse, som overstiger Chandrasekhargrænsen.