Christian Tiemroth (politiker): Forskelle mellem versioner

m
Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
m (Robot: Tilføjer kategorien Personer i Dansk Biografisk Leksikon)
m (Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>)
Fra [[27. maj]] [[1853]] til [[14. juni]] [[1858]] var han [[folketingsmand]] for [[Helsingørkredsen]] som udpræget [[De Nationalliberale|nationalliberal]]; han tog jævnlig del i forhandlingerne, men øvede kun ringe indflydelse, fordi han altid havde lyst til at indtage særstandpunkter, jævnlig af en ret besynderlig art. Han ville således 1853 ikke stemme for [[Arvefølgeloven]], men fremkom endnu ved dens sidste behandling med nye indstillinger; stemte [[1855]] mod [[Fællesforfatningen]], som aldrig kunne blive rigtig konstitutionel, og påstod, at [[Landstinget]]s samtykke til den på grund af forbeholdet egenlig var en forkastelse. Ligeledes stemte han [[1857]] mod [[Næringsloven]], skønt han personlig ønskede fuld [[næringsfrihed]], og foreslog en egen løsning af [[fæste]]sagen, hvorefter også [[godsejer]]en skulle kunne købe fæstegården mod at udrede en vis sum til [[fæstebonde]]n. 1858 søgte han forgæves valg i København som kandidat for næringsfrihedens modstandere og var [[1859]] et halvt år redaktør af ''[[Advertissementstidende]]''. Desuden udgav han flere politiske småskrifter, således 1853 om arvefølgesagen, [[1854]] mod [[ministeriet Ørsted]], 1855 mod Fællesforfatningen og [[1859]] mod [[Ministeriet Hall I|ministeriet Halls]] politik; de var lige så knudrede i tankegangen som i stilen. Han døde 4. september 1888.
 
[[29. oktober]] [[1840]] ægtede han i Trankebar (Zions Kirke) Charlotte Mathilde Stricker (10. november 1822 - 1. april 1909 på Frederiksberg), datter af [[Kaptajn (militær)|kaptajn]], senere [[major]] Johan Ditlev Stricker og Johanne Frederikke, f. Stricker.
 
Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].
274.384

redigeringer