Christian Tiemroth (politiker): Forskelle mellem versioner

Fra [[27. maj]] [[1853]] til [[14. juni]] [[1858]] var han [[folketingsmand]] for [[Helsingørkredsen]] som udpræget [[De Nationalliberale|nationalliberal]]; han tog jævnlig del i forhandlingerne, men øvede kun ringe indflydelse, fordi han altid havde lyst til at indtage særstandpunkter, jævnlig af en ret besynderlig art. Han ville således 1853 ikke stemme for [[Arvefølgeloven]], men fremkom endnu ved dens sidste behandling med nye indstillinger; stemte [[1855]] mod [[Fællesforfatningen]], som aldrig kunne blive rigtig konstitutionel, og påstod, at [[Landstinget]]s samtykke til den på grund af forbeholdet egenlig var en forkastelse. Ligeledes stemte han [[1857]] mod [[Næringsloven]], skønt han personlig ønskede fuld [[næringsfrihed]], og foreslog en egen løsning af [[fæste]]sagen, hvorefter også [[godsejer]]en skulle kunne købe fæstegården mod at udrede en vis sum til [[fæstebonde]]n. 1858 søgte han forgæves valg i København som kandidat for næringsfrihedens modstandere og var [[1859]] et halvt år redaktør af ''[[Advertissementstidende]]''. Desuden udgav han flere politiske småskrifter, således 1853 om arvefølgesagen, [[1854]] mod [[ministeriet Ørsted]], 1855 mod Fællesforfatningen og [[1859]] mod [[Ministeriet Hall I|ministeriet Halls]] politik; de var lige så knudrede i tankegangen som i stilen. Han døde 4. september 1888.

 

 

Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].