Versionen fra 27. maj 2012, 12:08 redigér Sarrus (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Administratorer 62.555 edits m Retter flertydige links (Asyl) ved brug af AWB ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 19:38 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Fil:Christiansborgs_brand_1794.jpg\|thumb\|Christiansborgs brand set fra Frederiksholms Kanal nr. 20]] '''Christiansborgs brand 1794''' også kaldet '''[[Christiansborg]]s første brand''' startede om eftermiddagen d. [[26. februar]] [[1794]]. Linje 6: En anden samtidig, Poul Edvard Rasmussen, omtaler sparsommelighed som en medvirkende årsag: {{citat\|da man istedenfor årlig at betale en blikkenslager 600 rdl. for (kakkelovnsrørenes) vedligeholdelse havde ved licitation overladt samme til en anden mand for 90 rdl. årlig.}} Men først og fremmest var det dog det utilstrækkelige [[slukningsmateriel]], som umuliggjorde en ordentlig bekæmpelse af branden. Man havde ikke [[brandsprøjte\|~~sprøjte~~sprøjter]]r, der kunne nå [[slot]]tets [[tag]] med tilstrækkelige vandmængder. Man kæmpede febrilsk, men også meget uorganiseret for at redde de mange kostbarheder ud af bygningen; navnlig gjorde [[Søværnet\|flådens]] folk her en kæmpe indsats. Et stort antal af redningsfolkene [[død\|omkom]]; det samme, siger Werlauff, gjaldt nogle tilskuere, som havde vovet sig ind på slottet og ''"ikke kunne finde ud af de mange indviklede gange og blev kvalt af røgen"''. I de samtidige beretninger er der modstridende oplysninger om antallet af dødsofre, skønsmæssigt omkring 100; [[arkivar]]en i [[Økonomi- og Kommercekollegiet]], [[digter]]en [[Christen Pram]], der ønskede at udgive et skrift om slotsbranden, har hævdet, at han ikke fik lov at offentliggøre tallet, og skriftet udkom ikke. Bl.a. takket være en gunstig vindretning lykkedes det at redde [[kancellibygningen]], [[Kunstkammeret]], [[Tøjhuset (København)\|Tøjhuset]] og [[Proviantgården]], mens slottets hele firfløjede kompleks udbrændte helt med størstedelen af dets værdier, herunder [[kongens håndbibliotek]], [[Højesteret]]s arkiv samt en stor del af [[maler]]en [[Nicolai Abraham Abildgaard\|Nicolai ~~Abildgaard~~Abildgaards]]s livsværk, de store vægmalerier. I løbet af natten og den følgende dag nedbrændte slottet til grunden, og kongefamiliens medlemmer spredtes i byen. [[Christian 7.]] blev bragt til militærakademiet på [[Gjethuset]], indtil han sammen med [[Frederik 6.\|kronprinsen]] fik logi hos [[Familien Bernstorff\|Bernstorff]] i Bredgade, [[Louise Augusta af Danmark\|prinsesse Louise Augusta]] fik [[Politisk asyl\|asyl]] hos [[Schimmelmann]] lidt længere henne i gaden, mens [[Arveprins Frederik\|arveprinsen]] og hans mor [[Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel\|enkedronningen]] flyttede ind på [[Rosenborg]]. Kort efter købte kongen Moltkes og Levetzaus Palæ på [[Amalienborg]]. Linje 37: * Nodesamling af [[Johann Hartmann]] == Se også == * [[Københavns brand 1728]] * [[Københavns brand 1795]] Linje 43: * [[Christiansborgs brand 1884]] == Litteratur == * ''Københavns Historie. Bind 3 -– Storhandelens by. 1728-1830'' af Sv. Cedergreen Bech mfl. Gyldendalske Boghandel 1981. ISBN 87-01-52571-9 * Carl Dumreicher (red.), ''Seks Øjenvidner til Slotsbranden 1794'', Dansk Kautionsforsikring, 1952.

Christiansborgs brand 1794: Forskelle mellem versioner