Christoffer Valkendorf: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Christoffer Valkendorf.JPG|thumb|Christoffer Valkendorf.]]

{{Elefantridder|År=1580}}

 

Valkendorf, som stod for finanspolitikken og ordningen af lensvæsenet efter [[Den Nordiske Syvårskrig]], hvor statskassen nærmest var tom, blev i disse år en betydningsfuld og indflydelsesrig kongetjener, der ikke ved sin private godspolitik virkede så udfordrende som [[Peder Oxe]], og ikke som [[Johan Friis]] i så udpræget grad repræsenterede højadelens synspunkter. Når da samtidig kansleren var den stilfærdige [[Niels Kaas]], der ved sin totale mangel på interesse for jordisk gods er et særsyn i tiden, var der grundlag for et ganske harmonisk samarbejde mellem kongen og centraladministrationen. Alt tyder da også på, at kongen satte pris på Valkendorf og lagde vægt på hans domme, selv om man kan spore, at Valkendorf vist var noget af en gnavpotte, som det kunne være svært at gøre tilfreds, og som kun var lykkelig, når han kunne komme til at sætte ny skik på tingene og få en mængde fra hånden i en fart. Fra kongen måtte han nu og da høre drillende bemærkninger om sin ugifte stand. Billedet af ham med de alvorsfulde rynker over næsen, den strenge mund under det skråt nedhængende skæg, der understreger næsefurerne, viser os ikke den fornøjelige selskabsmand, kongen hentyder til, når han ønsker ham hos sig på [[Koldinghus]] for »med drik at gøre gæsterne fyldest og med dansen og anden kortvillighed … at gøre fruer og jomfruer des lystigere«.