Versionen fra 10. feb. 2011, 23:08 redigér 80.71.132.221 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:08 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery> Gå til næste forskel →
Linje 9: [[Fil:dankort1.jpg\|thumb\|200px\|Dankort fra Lån & Spar bank (forside).]] [[Fil:dankort2.jpg\|thumb\|200px\|Dankort fra Lån & Spar bank (bagside).]] Det nye dankort, indført i løbet af sommeren 2004, har inkorporeret en synlig chip til venstre på kortets forside. På forsiden finder man som på stort set alle slags betalingskort -– oppe fra og ned -– navnet på banken, de 4x4 -– fysisk fremhævede -– cifre som udgør dankortets kortnummer. De første fire cifre (som både er præget og trykt) fortæller hvilken type kort der er tale om (5019 for Dankort og 4571 for Visa/Dankort), og de næste fire cifre fortæller hvilken bank der er tale om (registreringsnummer). Man finder også udløbsdatoen, kortholders navn (kortets ejer) og et hologram, forskelligt alt efter om der er tale om et Dankort eller VISA/Dankort (i så fald er VISAs logo også trykt på kortet). På bagsiden af dankortet finder man dankortsymbolet, den tilknyttede kontos registreringsnummer og kontonummer. Nedenunder dette finder man et felt, hvor kortholderen skal placere sin underskrift, dette felt indeholder desuden nogle cifre, hvoraf de sidste tre er dét, der kaldes 'kontrolnummeret' (dette bruges fx til visse internetbetalinger). Derefter følger den bevarede sorte magnetstribe og producentens fabrikationsnummer i små typer. Linje 15: '''Synlige forskelle på det nye og gamle kort''': Den største forskel på det nye og det gamle dankort er at det gamle kort (1984-2003) ikke havde en chip (en teknologi som ikke var udviklet dengang kortet første gang blev tilbudt). Derudover er der på det nye kort ikke længere et billede af kortholder, og kortholders underskrift er ikke længere laserindgravet, men skal manuelt tilføjes. Registreringsnummeret, kontonummeret og servicenummeret er desuden -– i modsætning til det gamle kort -– nu trykt uden på kortets plasticoverflade. == Dankortets historie == Linje 27: * [[2001]]: Bankerne har formelt opfyldt de fire krav, men mange mener stadig at området reelt er monopoliseret. [[De Samvirkende Købmænd]], [[Håndværksrådet]], [[FDB]], [[Dansk Handel & Service]], [[Oliebranchens Fællesrepræsentation]] og [[Forbrugerrådet]] advarer Konkurrencestyrelsen mod at give gebyrerne fri. * [[Oktober]] [[2001]]: Erhvervsminister [[Ole Stavad]] (S) udskyder revision af Dankortloven i mindst et år, på den baggrund at udviklingen af en ny type terminaler -– chipterminaler -– er i en indledende fase. * [[Marts]] [[2003]]: Første seriøse forhandlinger imellem den nye minister -– [[Bendt Bendtsen]] (K), detailhandlen, bankerne og Forbrugerrådet. Regeringen foreslår at Dankortet udgives i to udgaver. Kunderne skal kunne vælge imellem det gratis magnet-stribekort og et nyt gebyrbelagt chip-dankort, som til gengæld er mere sikkert. Forslaget vinder ikke tilslutning. * [[24. april]] 2003: Dankortaftalen er i hus mellem [[Finansrådet]], Forbrugerrådet, Dansk Handel & Service og Økonomi- og Erhvervsministeriet: Bankerne må indtil 2010 opkræve max. 50 øre i gebyr pr. Dankorttransaktion af butikkerne, som gerne må sende regningen videre til kunden. Butikker med mindre end 5.000 dankortbetalinger om året slipper for gebyret. Der er politisk flertal bag forslaget. Linje 39: * [[Sommer]] [[2004]]: Bankerne sender de ca. 3,5 mio. nye chipdankort ud til de danske forbrugere. * [[December]] 2004: Kun én terminalleverandør har fået godkendt sin terminal, -– de øvrige er forsinkede. Butikker klager over lange svartider fra PBS og mange fejl. Kun én ud af ti dankortstransaktioner gør brug af chip-teknologien. Butikker afkræves 50 øre, hvoraf de fleste genopkræver gebyret direkte på forbrugerens bon. Der er ingen konkurrence om gebyr-størrelsen. * [[Januar]] [[2005]]: Efter en reel folkestorm beslutter Folketinget at kulegrave banker og butikkers gebyrer, og Forbrugerrådet kræver en ny undersøgelse af bankernes driftudgifter i forbindelse med dankortsystemet. Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) lover at forbrugerne, men ikke nødvendigvis detailhandlen, vil slippe for gebyret, hvis de konservative fortsat har ansvaret for området efter [[folketingsvalg 2005\|folketingsvalget d. 8 februar 2005]].

Dankort: Forskelle mellem versioner