Versionen fra 28. sep. 2012, 11:16 redigér 94.145.213.8 (diskussion) No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:12 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 5: Der findes både en [[Almendannelse\|almen]] /folkelig og en [[faglig]] anvendelse af ordet. I den folkelige anvendelse af ordet kan det betyde alt fra "gode manerer a la [[Emma Gad]]" til et præg i [[personlighed]]en. I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en [[uddannelse]] for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer. Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted -– eller som kan finde sted. I den [[pædagogik\|pædagogiske]] debat tales der i dag om fire forskellige dannelsestraditioner <ref name=autogenerated1>[http://aha.cvujelling.dk/p%C3%A6dagogik/dannelse.htm#Dannelse Dannelse -– en kort introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>: * en [[konservativ]] retning, der betoner det klassiske dannelsesideal * en [[radikal]] retning, der søger helt nye dannelsesidealer (grøn pædagogik, fredspædagogik m.fl.) Linje 13: == Dannelse i litteraturen == Den tysk filosof [[Hegel]] (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen -– det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.<ref name=autogenerated1 /> Den dansk forfatter [[Meïr Aron Goldschmidt\|Meir Goldschmidt]] ( 1819-1887) bringer en almene definition af dannelse<ref>Bjørnvig, Thorkild (1958): Findes en akademisk dannelse? I: Begyndelsen (1960). København: Gyldendal.</ref>: <blockquote>''Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget... ''</blockquote> Grue Sørensen definerer dannelse på følgende måde <ref>Grue Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.</ref>: <blockquote>''Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed -– desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.''</blockquote> == Se også == Linje 30: Gustavsson, Bernt: Dannelse i vor tid. Klim, 1998. Hellesnes, Jon: Tilpasningsdannelse, socialiseringen og de materielle ordninger. I: Dale, Erling Lars (red.): Pædagogisk filosofi. Klim, 1999. Jacobsen, Jens Christian (red.): Spor -– en antologi om almendannelse. Kroghs Forlag, 1995. Kemp, Vilhelm (red.): Horisont og pejling. Slagmark, 1994. En antologi om dannelse. *Schmidt, Lars Henrik: Utraditionel dannelse. I: Birgitte Holm Sørensen (red.): Det æstetiske i et dannelsesperspektiv Linje 37: {{Reflist}} {{kulturstub}}▼ [[Kategori:Uddannelse]] [[Kategori:Kultur]] [[Kategori:Pædagogik]] ▲{{kulturstub}} [[de:Umgangsformen]]

Dannelse: Forskelle mellem versioner