Dansk Arbejdsgiverforening: Forskelle mellem versioner

5. oktober [[1907]] vedtog DA's hovedbestyrelse at etablere en lønstatistik, denne opgave skulle i fremtiden varetages af en nyoprettet afdeling, benævnt "Afdeling til Indsamling og Bearbejdelse af lønstatistisk materiale". Afdelingens første chef var cand.mag. i matematik A. Høyer, han blev ansat i februar [[1908]]. Allerede i 1916-17 rettede Det statistiske Departement (nuv. [[Danmarks Statistik]]) henvendelse til DA med en anmodning om at få det statistiske materiale stillet til rådighed, således at DA's lønstatistik kunne få et "officielt" stempel. Dette "blå" stempel har igennem tiden sikret, at lønstatitikkerne blev et fælles grundlag for arbejdsmarkedets partnere under overenskomstforhandlingerne. I [[1923]] investerede DA's Statistiske afdeling i et hulkortanlæg -– et af de første af sin art i Danmark -– til viderebearbejdning af de voksende mængder af materiale, som virksomhederne indsendte til DA. I [[1954]] erhvervede DA en hulkortmaskine, der kunne dividere, maskinen hed IBM 602A. Til og med 1953 var lønstatistikken blevet publiceret i Arbejdsgiveren, men herefter fik den sit eget blad -– kaldet "Statistikken". I [[1964]] anskaffede statistik-afdelingen et edb-anlæg. Fra 1965 har statistikken også indeholdt oplysninger om funktionærer.

Som nævnt begyndte arbejdsgiverforeningen under meget beskedne forhold ved i første omgang at leje nogle lokaler hos Murerlauget i Studiestræde 7. I 1899 fik foreningen egne lokaler i Ved Stranden 6. I 1906 udvidede foreningen sit domicil ved at få tre værelser til i Ved Stranden 4. Men der var stadig mangel på plads, så i 1909 belsuttede man at bygge sit eget hus. Man vaklede mellem en grund i Niels Brocksgade og hjørnet af Vester Voldgade og Ny Kongensgade, og valget faldt altså på Vester Voldgade. Her lå "Stiftelsen for gamle Haandværksmestre og deres Enker i trange Kaar". Stiftelsen blev købt for 160.000 kr. Huset, der var bygget 1836, blev revet ned, og herved stødte man på stiftelsens grundsten, hvori der lå en sølvplade indgraveret med en beretning om stiftelsens opførelse. Stenen blev brugt igen og forsynet med en ny sølvplade, hvorpå der står: "Maatte Arbejdet i denne Bygning blive til Gavn for Arbejdsgiverne som for Arbejderne ved en sund Udvikling og Regulering af Arbejdsforholdene og derigennem til Gavn for det hele Samfund." Det nye hus blev tegnet af arkitekt [[Axel Berg]]. I [[1916]] købte DA nabogrunden Vester Voldgade 111, hvor der var beværtning i kælderetagen og smedje og høns i gården. I [[1929]] besluttede man sig for at bygge på 111-grunden. Det gamle hus, der lå her, blev revet ned, og under udgravningen stødte man på bolværker fra den tid, da Kalvebod Strand lå her. Man stødte også på et menneskehoved iført en filthue -– måske en svensker, som sammen med kong [[Karl X Gustav]] i [[1659]] prøvede at erobre København.

Den 16. september 1986 stod en del af DA's ejendom i København i flammer -– det gik ud over den nu mere end 200-årige bygning "Grevinde Danners Palæ". Lykkeligvis blev omfanget af branden ikke så stort, så det fredede hus kunne i 1988 fuldt ud genindtages -– herunder lejligheden på 1. sal, som har været beboet af grevinde Danner.

Fra 1936 til 1961 udgav DA og Industrirådet dagbladet [[Dagens Nyheder]] -– tidligere [[Nationaltidende]]. Idet DA og Industrirådet ikke længere ville dække det hastigt voksende underskud, besluttedes det at stoppe avisen. Avisen udkom sidste gang 3. september 1961.

I 1899, nærmere bestemt 15. januar, stiftedes [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]]. Dette er senere fusioneret flere gange og er i dag blevet til [[Topdanmark]]. Selskabet første direktør var [[Axel Nielsen]] 1899 -– 1914. DA var således med til at grundlægge foreløberen for Topdanmark.

Da [[FIH]] Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk blev stiftet i 1958 var det igen med DA som en af medstifterne. Som der står i FIH's 20 års jubilæumsskrift (1958 -– 1978)"Til stede ved stiftelsen var næsten hele toppen af den danske penge- og finansverden tilligemed en række førende personer fra forsikringsselskaberne og industriens organisationer, først og fremmest fra Industrirådet og Dansk Arbejdsgiverforening". Fra 1958 til 1978 var [[Svend Heineke]] næstformand for FIH.

* Direktør [[S.C. Hauberg]] 1911-1920, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 -– 1920

* Bogtrykker [[Hans Langkjær]] 1920-1932, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1917 -– 1942

* Ingeniør [[Julius Madsen]] 1932-1938, ligeledes medlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1924 -– 1938

* Fabrikant [[Hans L. Larsen]] 1945-1955, ligeledes formand for [[Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring]] 1950 -– ?, meddlem af Pensionsforsikringsanstaltens repræsentantskab 1939 -– ?