Versionen fra 11. jul. 2012, 19:31 redigér Beethoven9 (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 8.512 edits Billederne skal åbenbart stå oven over overskrifterne for overhovedet at komme med. ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:21 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 2: [[Fil:DBJAdministrationsbygning.jpg\|thumb\|De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning i Rønne]] '''De Bornholmske Jernbaner''' (DBJ) med en samlet længde på 91,4 km var en sammenslutning -– besluttet [[17. december]] [[1934]] - – af de tre bornholmske jernbaneselskaber, som fra starten havde haft fælles drift og fra [[1920]] fælles formand. == Selskaber og strækninger == ''Bornholmske Jernbane'' (BJ) beholdt dette navn indtil sammenslutningen, også efter at de andre strækninger var kommet til: * '''Nexøbanen''' [[Rønne]]-[[Nexø]] [[13. december]] [[1900]] -– [[28. september]] [[1968]], længde 36,9 km * [[Aakirkeby]]-[[Almindingen]] [[31. maj]] [[1901]] -– [[18. august]] [[1952]], længde 5,1 km ''Rønne-Allinge Jernbane'' (RAJ): * '''Allingebanen''' Rønne-[[Allinge-Sandvig]] [[6. maj]] [[1913]] -– [[15. september]] [[1953]], længde 31,2 km ''Alminding-Gudhjem Jernbane'' (AGJ): * '''Gudhjembanen''' Almindingen-[[Gudhjem]] [[27. juni]] [[1916]] -– [[18. august]] [[1952]], længde 18,2 km De bornholmske jernbaner var alle anlagt som smalsporede ([[Sporvidde]] 1.000 mm) og blev aldrig omlagt til normalspor. Det var ikke relevant at sejle godsvogne til og fra Bornholm, og der var den fordel, at man kunne overtage materiel fra andre smalsporsbaner, der blev omlagt til normalspor, f.eks. Skagensbanen i [[1925]]. Da de sidste amtsbaner i Sønderjylland blev nedlagt i [[1939]], var de bornholmske baner de eneste tilbageværende i Danmark med smalspor. Linje 25: === Standsningssteder === De oprindelige stationer var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Mathias Bidstrup]] (MB). Senere tegnede driftsbestyrer Fagerlund (JF) en station og en stribe "formandshuse" med venteværelse og ekspedition (altså hvad man andre steder ville kalde [[billetsalgssted]]er). * Rønne H (MB), stationsbygning bevaret på Munch Petersens Vej 3 som restaurant. Lige overfor er banens administrationsbygning bevaret på Munch Petersens Vej 2 -– den huser det offentlige trafikselskab [[BAT]]'s administration og drift. * Rønne Nord billetsalgssted (JF), ombygget til togfølgestation, da Allingebanen blev tilsluttet. Nedrevet. * Rønne Øst trinbræt og sidespor, formandshus/billetsalgssted opført 1915-16 (JF) og bevaret på Grønvangen 16 som bolig. * Sidespor til Rabekkeværket. * Robbedale trinbræt. * Køllergårde trinbræt med pavillon, stationsbygning opført december 1901 (JF) og bevaret på Vellensbyvejen 26 som bolig. * [[Nylars]] trinbræt. * [[Lobbæk]] station (MB), stationsbygning bevaret på Jernbanevej 2 som medborgerhus. * Smørenge trinbræt og sidespor. * Tvillinggårde trinbræt. * [[Aakirkeby]] station (MB) -– forbindelse med Almindingen 1901-52 og med Gudhjem 1916-52. Stationsbygning bevaret på Birgersvej 9B som bolig. * Ugleenge station (MB), bevaret på Bodernevej 5 som bolig. * Langemyre trinbræt og sidespor. * [[Pedersker]] station (MB), bevaret på Pedersker Hovedgade 51 som bolig. * Pilemølle trinbræt, formandshus/billetsalgssted opført 1915-16 (JF) og bevaret på Brandsgårdsvejen 9 som helseklinik. * Bodilsker station (MB), bevaret på Mejerigaden 5 i Stenseby som autoforhandling. * Balke trinbræt (MB 1900), Balke station med opførelsen af formandshus (JF) 1919, Balka station 1935, Kannikegård station 1945. Bevaret på Birkevej 2 som bolig. * Hundsemyre trinbræt, senere Balke Strand trinbræt med 4-sidet læskur (JF). * [[Nexø]] station (MB), nedrevet i [[1973]]. Fra Aakirkeby: * Skørrebro trinbræt. * Vallensgård sidespor. * [[Almindingen]] station (MB), stationsbygning bevaret på Ekkodalsvejen 3 som bolig. === Nedlæggelsen === Linje 74: === Standsningssteder === Stationsbygningerne var tegnet af den bornholmske arkitekt [[Ove Funch-Espersen]] ligesom de 4-sidede læskure, der blev opført ved fire af banens trinbrætter. Rønne Nord (Allingebanen var tilsluttet Nexøbanen her -– alle tog førtes til Rønne H). Blykobbe trinbræt (læskur). [[Nyker]] station, bevaret på Stationsvej 11 som bolig. Linje 106: Også Gudhjembanen var med i [[Jernbanelov 27. maj 1908\|den store jernbanelov i 1908]], og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen. Driften indledtes med to daglige tog i hver retning -– om søndagen dog tre. Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere på Almindingens seværdigheder end Almindingen Station. === Standsningssteder === Bygningerne er tegnet af [[Kay Fisker]] og [[Aage Rafn]] i en pittoresk [[nyklassicisme]], og de er alle [[Bygningsfredning\|fredet]] undtagen Åløse. Almindingen station. [[Almindingen\|Christianshøj]] trinbræt og sidespor -– trinbrætsbygningen på Almindingsvej 40 ejes af [[Naturstyrelsen]] og bruges som et lille skov- og jernbanemuseum. Åløse station, togfølgestation 1916-21, helt lukket 1921-44, igen togfølgestation 1944-50, så trinbræt med sidespor. Stationsbygning bevaret på Åløsevej 4 som bolig. [[Østermarie]] station, bevaret på Godthåbsvej 59 som bolig. Linje 130: == Baner, der ikke blev bygget == [[Jernbanelov af 20. marts 1918\|Jernbaneloven fra 1918]] indeholdt to jernbaner på Bornholm, som ikke blev bygget: Nexø-Østermarie over [[Ibsker]] og [[Svaneke]] * Gudhjem-Rø. == Se også == * [[Vandring og cykling på nedlagte jernbaner i Danmark]] * [[Danske jernbaner]] * [[Jernbane]] * [[Jernbaneulykker]] * [[Fredede bygninger i Bornholms Regionskommune]] == Eksterne kilder og henvisninger == * Ann Vibeke Knudsen: ''DBJ -– Historien om Jernbanerne på Bornholm''. Bornholms Museum 2007. [[Kategori:Jernbaneselskaber i Danmark]]

De Bornholmske Jernbaner: Forskelle mellem versioner