Hvide hær: Forskelle mellem versioner

De hviderussiske styrker kæmpede dels imod bolsjevikkerne, dels imod forskellige nationalistiske uafhængighedsgrupper. Men også de hvide var en sammensat gruppe af national-konservative, monarkister der ønskede zar-styret fortsat i en eller anden form, demokrater, liberalister og endog socialister der var modstandere af den bolsjevikiske revolution. Det var heller ikke alle nationalistiske uafhængighedsgrupper der støttede de hvide, enkelte så zaren som et større fremtidigt onde end kommunismen -– og nogle nationalistiske uafhængighedsgrupper støttede hverken de røde eller de hvide men kæmpede imod begge grupper, fordi begge opfattedes som repræsenterende ønsket om russisk overherredømme. Der var også mange eksempler på skiftende loyalitet, og efterhånden som de hviderussiske styrker trængtes i defensiven blev de stadigt mere tilbøjelige til at love uafhængighed til forskellige grupper.

De hviderussiske styrker fik også hjælp af udenlandske styrker, bl.a. fra [[Japan]], [[England]], [[Canada]], [[Frankrig]] og [[USA]]. Denne støtte bestod af styrker af varierende kvalitet, men oftest indsat ukoordineret og med ringe resultat. Støtten blev oftest givet for at bekæmpe kommunismen og dæmme op for kommunismens udbredelse -– man frygtede at revolutionen ville brede sig til andre lande. Derimod var det ofte småt med støtten til den hvidrussiske sag -– både zar-styrets ofte despotiske regime og russisk nationalisme var ugleset i vesten.

Til slut viste det sig dog at hverken de røde eller de hvide kunne vinde i hele det gamle russiske imperium. De røde vandt borgerkrigen i det meste af selve Rusland, mens f.eks. de tre [[Baltikum|baltiske]] lande opnåede uafhængighed. De hvide fortsatte en hvis grad af partisanvirksomhed i Rusland, men i de nye selvstændige områder var støtten til de hvide ganske ringe da man nu anså den rød/hvide borgerkrig som et internt russisk anliggende -– og man ønskede ikke at provokere det nye røde styre i Rusland.