Det Nye Testamente: Forskelle mellem versioner

Johannes Åbenbaring er det sidste skrift i Det nye Testamente. Åbenbaringen er formelt set et brev, en rundskrivelse til syv menigheder i [[Lilleasien]]. Åbenbaringen beskriver forfatterens visionære oplevelser af en kommende trængselstid og den dramatiske afslutning af denne verden, med dommedag og en ny skabelse ([[Eskatologi]]). Skrifter er apokalyptisk, hvilket betyder 'åbenbaring', og skildrer [[de sidste tider]] før [[Jesu genkomst]] og etablering af [[Tusindårsrige]]t. Skriftet beskriver en serie domme, der nedkaldes af engle over Jorden. Den ender med at fortælle om Jesu og [[Satan]]s sidste fatale sammenstød på Jorden, mere specifikt [[Armageddon]] -– et stort areal nogle kilometer udenfor [[Betlehem]] -– hvor det ender med at Satan, som fører alle verdens konger imod Kristus, vil blive udslettet, og Jesus lover at der på Jorden nu vil være fred i 1000 år.

Endvidere fremgår det ingen steder i NTs skrifter, at de er blevet til med henblik på, at blive en del af den kristne kirkes kanon. Man kan derfor sige at Det Nye Testamente er kritisk overfor skrift som højeste autoritet i spørgsmål om Guds sandhed. Skrift afvises ikke, men behøver en højere autoritet, og det frelsende budskab (evangeliet) ligger i selve proklamationen (se [[kerygma]]). Det frelsende udtryk ''"Ordet"'' ([[Logos]]) knytter sig først og fremmest til Kristus og ikke til skrifterne om Kristus. Endelig er der en særpræget tone af påtrængende nødvendighed i Det Nye Testamentes tekster -– de præsenterer sig som meddelelser i en kritisk fase af verdensforløbet mellem Kristi korsfæstelse og opstandelse på den ene side og den kommende dommedag på den anden. Nogle af skrifterne bærer meget præg af den forfølgelse og trængselstid som de første kristne menigheder erfarede.