Det tyske kejserriges hær: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Luckas-bot (diskussion | bidrag)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 97:
 
== Ledelsesprincipper i den tyske hær ==
Herom skrev den israelske militærhistoriker [[Martin van Creveld]]: "I modsætning til den alment udbredte kliche om "kadaverdisciplin" og preussisk disciplin havde den tyske hær i det mindste fra [[Helmuth Karl Bernhard von Moltke|den ældre Moltkes]] tid altid lagt vægt på den afgørende betydning af selvstændigt initiativ og ansvarlighed - selv på de laveste rangtrin".
 
Allerede siden [[Frederik den Store af Preussen|Frederik den Stores]] tid blev officerer konsekvent opdraget til at handle selvstændigt.
Linje 215:
 
=== Våbenarter ===
Udover de klassiske våbenarter - infanteri, kavaleri og artilleri - opstod der som følge af den tekniske udvikling nye. Det skete dels ved udvidelse af allerede eksisterende mindre enheder (ingeniørtropper og træn) dels ved at hæren indførte nye tekniske hjælpemidler.
 
== Militærudgifter ==
Linje 443:
 
=== Jernbanetropper ===
Jernbanetropperne kunne ikke kun drive eksisterende jernbanelinjer, men kunne også bygge nye feltjernbaner herunder de nødvendige broer. I forbindelse med deres uddannelse havde hæren fået ansvaret for forvaltningen af jernbanelinjen [[Berlin]] - [[Zossen]] - [[Jüterbog]]<ref>''Das kleine Buch vom deutschen Heere'', Verlag von Lipsius & Tischler, Kiel und Leipzig 1901, Seite 203.</ref>
 
=== Flyvere ===
Linje 621:
 
==== Etårsfrivillige ====
Unge mænd, som kunne fremvise et videnskabeligt duelighedsbevis - f.eks. eksamensbevis fra den etårige Untersekunda, og selv havde råd til at betale for mundering, kunne udføre deres tjenestepligt som såkaldte etårsfrivillige. De skulle melde sig frivillig mellem det afsluttede 17. og 20. leveår. Prøven indeholdt tre sprog (tysk og to fremmedsprog) samt geografi, litteratur, matematik, fysik og kemi. Indkaldelsen fulgte så den 1. oktober (undtagelsesvis 1. april) De etårsfrivillige måtte, i det omfang det var muligt, selv vælge våbengren. Efter seks måneders aktiv tjenestetid kunne de forfremmes til underkorporal.
 
De etårsfrivillige blev, hvis de egnede sig til det, uddannet til reserveofficerer eller til Landwehr, ellers blev de underofficerer af reserven eller Landwehr.
Linje 646:
 
==== Frivillig tjeneste ====
Det var muligt at melde sig frivilligt til aktiv tjeneste i 2, 3 eller 4 år - hvilket havde den fordel, at man selv kunne vælge hvilken våbenart man ville tilhøre, i stedet for blot at blive tildelt en. Ligeledes kunne man frivilligt forlænge tjenestetiden. Disse frivillige kaldtes ''kapitulanter'', og var det primære rekrutteringsgrundlag for underofficerer.
 
==== Civil forsørgelse af udtjente underofficerer ====