Versionen fra 27. jun. 2012, 14:19 redigér EmausBot (diskussion \| bidrag) Botter 181.033 edits m r2.7.3) (Robot tilføjer ky:Детерминизм ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 6. okt. 2012, 20:39 redigér fjern redigering MGA73bot (diskussion \| bidrag) Botter 274.384 edits m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 5: == Former for determinisme == === Religiøs determinisme === ''Den religiøse determinisme'' gør de guddommelige magter ansvarlige for hvad der sker i verden. En variant af denne tankegang er [[astrologien]], hvor ideen om menneskets frie vilje bliver afkræftet i forhold til ideen om, at det er himmellegemernes position der afgør vores skæbne. Der har også været en del deterministiske træk ved kristendommen, da i og med, at Gud har ''almagt'' og er ''alvidende'', hvilket giver sig i udtryk af hans ''forsyn'', da vil han have forudset alle begivenheder i verden, og i en forstand også have determineret dem. Dog har mange markante tænkere indenfor kristendommen ment, at ideen om Guds almagt er forenelig med den frie vilje -– f.eks. [[Thomas Aquinas]] -– og de tager derved en position man kalder [[kompatibilisme]]. Men det er ikke alle der mener dette. [[Martin Luther]] kendes for kategorisk at have afvist, at mennesket skulle besidde en egentlig fri vilje, og skaber altså grobund for [[prædestinationslæren]], hvor det enkelte menneskes frelse eller fortabelse allerede på forhånd er bestemt af [[Gud]]. === Naturdeterminisme === Linje 13: === Politisk determinisme === I [[politologi\|poltisk filosofi]] er determinisme en betegnelse for politiske ideologier, der stipulerer, at historiens gang er forudbestemt. Denne antagelse forekommer især indenfor [[marxisme\|marxistisk teori]], hvor der gennem tiden er foregået et internt opgør om "den rette lære". Determinister hævder, at [[Karl Marx]]'s begreb [[proletariatets diktatur]] betegner en samfundsudvikling, som er uundgåelig, mens den anden fløj indenfor marxismen hævder, at [[klassekamp]]en er en dynamisk relation mellem [[kapitalist]]er og [[arbejder]]e, hvis udfald ikke er forud bestemt.<ref>Korsch, Karl (1974): Karl Marx -– revolutionær videnskab, oversat af Steen Scheuer, Paludan, Kbh.</ref> === Biologisk determinisme === Linje 22: Tanken om determinisme lader til at have [[antinomi]]sk karakter. En [[antinomi]] er en tanke, hvor tesen er lige så logisk gyldig som antitesen, og dette er også tilfældet med determinismen. Determinismen kan antinomisk beskrives således: '''Tesis:''' Summen af fænomener verden kan ikke udledes af den kausalitet alene, der reguleres af naturens love. Derfor er det nødvendigt at antage, at der må findes en anden kausalitet -– en ekstra kausalitet -– der er bestemt ved friheden til at forklare disse fænomener. '''Bevis:''' Hvis enhver eksisterende [[kausalitet]] sker ifølge naturens love, og blive reguleret i forhold til disse, da vil enhver virkning være en følge af en årsag, men årsagen selv må også have en årsag, og derved selv være virkning af en forudgående årsag, og således fortsætter det i det uendelige. Alt sker således udelukkende i forhold til en underordnet begyndelse, men aldrig en første begyndelse. Dette kan dog ikke blive ved, da rækken aldrig vil være fuldstændig, hvilket er grunden til, at man må antage en anden form for kausalitet, før denne tække af årsager og virkninger kan give mening. Denne kausalitet man må antage må altså, være en kausalitet der er årsag til at noget finder sted, en årsag til en virkning, men som ikke selv er en virkning af en forudgående årsag. Vi er altså nødt til at antage en transcendental frihed. Linje 36: === Se også === * [[Fatalisme]] * [[Fri vilje]] [[Kategori:Kausalitet]]

Determinisme: Forskelle mellem versioner