Djævel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ZéroBot (diskussion | bidrag)
m r2.7.1) (Robot tilføjer uk:Біс (християнство)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 7:
Satan er i Bibelen også kendt som [[Ærkeengel|ærkeenglen]] [[Lucifer]] (= den lysende), der af [[Gud]] blev sendt under Jorden til [[helvede]], fordi han var for enerådig og ville oprette sit eget rige. Han siges at modtage de fordømte [[sjæl]]e, når de ankommer helvede.
 
== Djævlen i kunsten ==
Indenfor kristen tradition findes der ingen afbildninger af Djævlen, Satan eller Lucifer fra før 500-tallet, og først i 800-tallet blev fremstillinger af Djævlen almindelige. Senere forekom Satan næsten lige så ofte i kunsten som [[jomfru Maria]] eller [[Kristus]] på [[kors]]et. Særlig vistes Djævlen i færd med at bortvises af Kristus eller [[Sankt Michael]]. Frem til 1000-tallet blev Satan afbildet i menneskeskikkelse. Først i 1100-tallet udviklede han dyriske træk som hale og horn. Ofte havde han også vinger, først af [[fjer]] ligesom englenes. Fra 1100-tallet kom [[flagermus]]vingerne til. De glødende øjne, den krumme næse og [[lanse]]n eller gaflen, han har i hånden, blev hans faste [[attribut]]ter. I slutningen af 1200-tallet begyndte man at latterliggøre ham i [[prædiken]]samlinger og på billeder. Særlig indvirkede den irske [[munk]] Tundals syner <ref>http://www.lib.rochester.edu/camelot/teams/vtint.htm</ref> på opfatningen af djævleskikkelsen. Hos [[Dante]] i ''[[Den Guddommelige Komedie]]'' har Djævlen tre hoveder, som en parodi på [[Treenigheden]]. Den isnende vind fra hans vinger står i modsætning til [[Den Hellige Ånd]], som bringer varme og fællesskab. Der flyder [[blod]], vand og tårer fra de forrædere, Lucifer tygger mellem sine kæber, ligesom der flød blod, vand og tårer fra Kristus på korset. Lucifer står til livet i is, ligesom Jesus stod til livet i [[Jordanfloden]] ved sin [[dåb]]. Som Kristus bar alverdens [[synd]]er, knuges Lucifer af vægten af den samme verden. <ref>Trond Berg Eriksen: ''Reisen gjennom helvete'' (s. vi-vii), Universitetsforlaget, Oslo 1993, ISBN 82-00-21851-1</ref>
 
== Djævlenes antal ==
Djævlenes antal har været omdiskuteret. Den skotskfødte [[mystiker]] Richard (død [[1173]]), [[abbed]] i St. Victor-[[kloster]]et i [[Paris]], argumenterede for [[dæmon]]ernes ulegemlighed ved at vise til, at hvert menneske kan rumme en hel [[legion]] af dæmoner, og da han regnede 6.666 individer i én legion, ville der ikke være plads til så mange, hvis de havde en krop. Abbed Richalmus i Schönthal mente på 1200-tallet, at det var usandt, at hvert menneske kun er forfulgt af én dæmon. Tværtimod er mennesket - ligesom det er omgivet af vand, hvis det falder i vandet - hele livet omgivet af djævle. Når Richalmus lukkede øjnene, så han ofte små djævle flyve både om sig selv og andre, "tæt som [[støv]]fnug i en solstribe". En [[teologi]]sk afhandling fra 1500-tallet satte antallet djævle i Satans sold til 2.665.866.746.664. I [[1657]] anslog G.Schott i sit værk ''Magia Universalis et Naturae et Artis'' djævlenes antal til 2.705 efterfulgt af 57 nuller. <ref>Jørgen Hansen: ''Englene og al deres væsen'' (s. 365), forlaget Gyldendal, København 1996, ISBN 87-00-121142</ref>
 
== Henvisninger ==
<References />
{{Commonskat|Devils}}