Edward Burnett Tylor: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 1:
[[Fil:Edward_Burnett_Tylor.jpg|thumb|150px|Edward Burnett Tylor.]]
'''Sir Edward Burnett Tylor''' ([[2. oktober]] [[1832]] - [[2. januar]] [[1917]]), [[engelsk]] [[antropolog]], født i [[Camberwell]], [[London]], søn af [[Joseph Tylor]] og [[Harriet Skipper]]. [[Alfred Tylor]], [[geolog]], var en ældre bror.
 
Mellem [[1855]] - [[1856]] rejste han i [[USA]]. Herefter i [[1856]] til [[Cuba]], hvor han mødte [[etnologi|etnologen]] [[Henry Christy]]. Sammen besøgte de [[Mexico]]. Tylors møde med Christy vækkede hans interesse for [[antropologi]], og hans besøg i Mexico med dets mange forhistoriske minder fik ham til at foretage et systematisk studie af videnskaben. Mange af hans teorier er baseret på forestillingen om [[evolutionisme|evolutionær]] udvikling i lige linje. De betragtes som [[Racisme|racistiske]] teorier i dag og er nu forladt.
 
Under et besøg til [[Cannes]] nedskrev han sine observationer og gav dem titlen ''Anahuac; or, Mexico and the Mexicans, Ancient and Modern'', som blev publiceret i [[1861]]. I [[1865]] udkom ''Researches into the Early History of Mankind'', som gjorde Tylor berømt. Denne bog blev i [[1871]] efterfulgt af den mere gennemarbejdede ''Primitive Culture: Researches into the Development of Mythology, Philosophy, Religion, Language, Art and Custom''. I [[1881]] publicerede Tylor en mindre og populærvidenskabelig bog om antropologi.
Linje 8:
I 1871 blev han valgt til [[Fellow]] af the [[Royal Society]], og i [[1875]] modtog han æresmedaljen [[Doctor of Civil Laws]] fra [[Oxford Universitet]]. Han blev udnævnt til ''Keeper of the University Museum'' på Oxford i [[1883]], og ''Reader in Anthropologi'' i [[1884]]. I [[1888]] blev han udnævnt til [[Gifford lecturer]] på [[Aberdeen]]s universitet. I [[1896]] blev han professor i Antropologi på Oxford og blev slået til ridder i [[1912]].
 
Tylor var [[positivisme|positivist]]. Positivister mener, at religion er opspind, da det hverken kan måles eller vejes, og da der ikke er nogle håndgribelige eller synlige beviser på religionens teorier. Tylor mente også, at det der er mest interessant ved religionen, er dens oprindelse - ikke det strukturelle. Udviklingen er gået fra simpel til kompleks, og vi er stadig under udvikling. Dette kan sammenlignes med [[Charles Darwin]]s ”Survival of the fittest” teori. Vi er stadig under udvikling og bliver stadig mere komplicerede. De er begge evolutionister.
Tylor sagde, at religionen er et produkt af intellektuelt arbejde. Det er en forklarende instans, der hjælper os igennem dagens ukontrollable problemer. Religionen opstod altså pga. manglende forklaringer på forskellige ting og er derfor også dårlig videnskab. Hvis det virkelig hænger sammen, som Tylor sagde, burde religionen være uddød nu, men eftersom det ikke er tilfældet, er de fleste nuværende religionsforskere ikke intellektualister, ligesom Tylor var.
Tylors evolutionistiske religionshistorie er opdelt i ”De vilde”, ”De barbariske” og ”De civiliserede”. ”De vilde” stammer tilbage fra urtiden, hvor folks drømme førte til tanker om liv og død. Herefter begyndte man at tænke på, at hvert individ havde deres egen sjæl, og at der var forskellige riger og tilstande. Ud af dette udvikledes [[animisme]], som er en forestilling om, at der ikke eksisterer noget, der ikke er besjælet. Blandt “De barbariske” begynder forestillingen omkring guder at opstå. Der er et hierarki blandt menneskene på jorden og på samme måde i himlen, der var altså flere guder ([[polyteisme]]). I nutiden altså i ”De civiliseredes” periode opstår [[monoteisme]]n, kun én Gud.