Efterløn: Forskelle mellem versioner

I [[1975]] foreslog [[Fagligt Fælles Forbund|SiD]] indførsel af efterløn for personer, der fylder 60 år og som har haft et særligt belastende arbejde. Efterlønnen blev vedtaget i [[1979]] af [[SV-regeringen]] under [[statsminister]] [[Anker Jørgensen]] med den begrundelse, at de ældre burde give plads for de unge arbejdsløse <ref name=autogeneret1>[http://www.lo.dk/omLO/LOshistorie/FaktaomLOshistorie/Arbejdsmarkedsforhold-politiskeinitiativerogoveren/1970-1979.aspx LO's historie 1970-1979], fra LO's hjemmeside.</ref>, og på den måde sænke ungdomsarbejdsløsheden, og at personer, som var nedslidte som følge af fysisk eller psykisk særligt krævende arbejde, kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet <ref>[http://www.information.dk/fupogfakta/260272 Argument nr. 6: Efterlønnen havde ikke til formål at hjælpe nedslidte | information.dk]</ref>. Den oprindelige ordning gav mulighed for efterløn i perioden hvor modtageren var 60 til 67 år, som på det tidspunkt var pensionsalderen. Man regnede ved ordningens indførelse med, at ca. 17.000 personer ville benytte efterlønnen<ref>Kristensen et ''al.'': [http://pas.samf.aau.dk/fileadmin/user_upload/annskov/Projekter/efterlon-albrekt.pdf Velfærdsstatens spor -– en historisk komparativ policy analyse af to efterlønsreformer], Aalborg Universitet 1999</ref>.

I 2006 blev ordningen igen ændret i forbindelse med [[velfærdsreform]]en. Dette forlig mellem [[Venstre]], [[Konservative Folkeparti]], [[Dansk Folkeparti]], [[Radikale Venstre]] og [[Socialdemokraterne]] indebærer bl.a, at efterlønsalderen i perioden 2019-2022 hæves til 62 år. Desuden indeholder reformen en automatik, således at efterlønsalderen hæves yderligere, hvis [[middellevealder]]en stiger. Folkepensionsalderen skal hæves tilsvarende, således at en efterlønsperiode på 5 år bevares. Kravet om a-kassemedlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag blev sat op til 30 år, og samtidig blev det et krav at man skulle begynde at indbetale senest når man fylder 30 år. Det blev gældende for personer, som var 28 år eller yngre i 2006. Dog blev der indført en fortrydelsesordning for personer, som havde været uafbrudt medlem af en a-kasse siden det 24. år. De kan nu nå at tilmelde sig efterlønsordningen op til 15 år før efterlønsalderen, dog med en nedsat ydelse, som bliver fratrukket 2 pct. af den sats, som efterlønnen ellers ville have været, for hvert år under 30 år, som vedkommende når at indbetale. <ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2006/Aftale%20om%20fremtidens%20velstand%20og%20velfaerd%20og%20investeringer%20i%20fremtiden%20-%20Aftale%20om%20fremtidig%20indvandring/2%20Senere%20tilbagetraekning%20fra%20arbejdsmarkedet.aspx 2. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet -– Finansministeriet]</ref>

Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier og den 13. maj 2011<ref>[http://fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/20110513%20Aftale%20om%20senere%20tilbagetraekning.aspx Aftale om en senere tilbagetrækning -– Finansministeriet<!-- Bot genereret titel -->]</ref> offentliggjorde finansminister [[Claus Hjort Frederiksen]], at VK-regeringen, [[Dansk Folkeparti]] og [[Det Radikale Venstre]] havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt [[Socialdemokraterne]]. Derudover indeholdt reformen en bevarelse af en 3-årig efterlønsordning og en seniorførtidspension for nedslidte. Med aftalen brød [[Det Radikale Venstre]] med Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis [[Fair Løsning]]-plan, der foreslog at fastholde en uændret efterløn og finansiere det ved at alle skulle arbejde mere og samtidig hæve skatterne på forskellige områder. Ved dannelsen af [[regeringen Helle Thorning-Schmidt]] 3. oktober 2011 konstaterede den nye [[statsminister]], at der var et flertal i folketinget bag tilbagetrækningsreformen, som udmøntede sig i en vedtagelse af en ny lov om efterlønnen.<ref>[http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20111/lovforslag/L19/20111_L19_efter_2behandling.pdf Lovforslag L19 2011/12 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love]</ref>

Et notat fra [[LO]]<ref>[http://www.lo.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/01/~/media/LO/Aktuelt/Nyheder_2011/Efterloen_sygdom_Notat_NYpdf_11012011.ashx Efterlønnere modtagere i højere grad sygedagpenge, end andre] -– notat fra [[LO]], januar 2011</ref> fra januar 2011 anfører at efterlønsmodtagere har 70% flere dage på sygedagpenge end andre, og konkluderer at efterlønsmodtagere er mere syge end andre. Samme resultat kom beskæftigelsesministeriet til i et svar til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, hvor de fandt at efterlønsmodtagere havde 2,9 ugers sygefravær i gennemsnit året før de gik på efterløn, mens de beskæftigede kun have 1,2 ugers sygefravær i samme år.<ref>http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/amu/spm/309/svar/788794/970274.pdf</ref>

Der er på [[Finansloven]] 2012 afsat 22 mia. kr. til efterlønsmodtagerne. <ref> [http://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Kort%20nyt/Arkiv/2011/08/Finansloven%20for%202012%20er%20lagt%20frem.aspx Beskæftigelsesministeriets overslag december 2011]</ref> I modsat retning trækker sparede udgifter til [[dagpenge]], [[dagpenge|sygedagpenge]] og [[førtidspension]] til de efterlønnere, der alligevel ikke ville have opnået beskæftigelse. Derudover modtager staten efterlønsbidraget, som i 2009 udgjorde ca. 6,1 mia. kr.<ref>[http://www.oes-cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=BEVPUBL.FL10A&topic=17.31.51&searchtype=3&line=0#firsthit Finanslov for 2010 (Anm.) -– 17.31.51]</ref>

* Hvis man skal have ligevægt på den strukturelle saldo i 2020 vil det formodentlig svarer til, at man skal skaffe yderligere ca. 16-21 mia. kr., heraf vil en afskaffelse af efterlønnen anslået betyde en forbedring på 16 mia.kr.<ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/2011/Vi%20kan%20jo%20ikke%20laane%20os%20til%20velfaerd.aspx?mode=full ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! -– Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform -– Finansministeriet]</ref>

[[Velfærdskommissionen]] havde som sit primære formål at løse det ovenfor omtalte finansieringsproblem, og foreslog bl.a. efterlønnen udfaset fra 2009 frem til 2028<ref>[http://www.fm.dk/Publikationer/Velfaerdskommissionen/2008/Rapporter%20fra%20Velfaerdskommissionen/Fremtidens%20velfaerd%20-%20vores%20valg.aspx Fremtidens velfærd -– vores valg], rapport fra Velfærdskommissionen, kap. 1 og 7</ref>.

[[Arbejdsmarkedskommissionen]] skrev i september 2008 at det "vanskeligt kan lade sig gøre effektivt at modvirke den faldende beskæftigelse og styrke de offentlige finanser med 14 mia. kr. årligt uden at gennemføre ændringer i efterlønnen." <ref>[http://www.amkom.dk/media/16055/arbejde,%20v%C3%A6kst%20og%20velf%C3%A6rd%20-%20kort%20fortalt.pdf Arbejde, vækst og velfærd -– kort fortalt], rapport fra Arbejdsmarkedskommissionen september 2008.</ref>.

* Klaus Petersen, ''Bastarden -– Historien om efterløn -– Tilblivelsen 1975-197'', Syddansk Universitetsforlag, 2011. ISBN 978-87-7674-574-5.