Eksternalitet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m r2.7.2) (Robot tilføjer lo:Externality
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Linje 30:
'''Omsættelige kvoter:'''
Regeringen kan også sælge eller udbyde kvoter, som giver ret til at udøve handlinger, som medfører eksternaliteter - for eksempel forurening. Herved kan politikerne for eksempel fuldstændig fastsætte den mængde forurening de vil have udledt, hvilket især er en fordel, hvis virksomhedernes omkostninger ved at nedbringe forureningen ikke kendes. Samtidig vil det være sådan, at de virksomheder som billigt kan nedbringe eksternaliteten vil sælge kvoter (eller kun opkøbe få), mens de virksomheder for hvem det er dyrt at nedbringe eksternaliteten vil købe mange kvoter. Det bliver altså dem, der er bedst til at nedbringe eksternaliteten som gør det, hvilket ud fra et velfærdsøkonomisksynspunkt er mest effektivt.
 
Ud fra et [[efficiens]]synspunkt er den ''initiale fordeling'' af kvoterne også ligegyldig. Så længe de er omsættelige vil det økonomiske optimum altid nås, da virksomhedernes reservationspris vil afhænge af deres omkostninger ved at nedbringe eksternaliteten, og der vil opstå et marked for disse kvoter. Den initiale fordeling af kvoterne kan dog have stor fordelingsmæssig betydning.
 
== Private løsninger - Coase-teoremet ==
[[Ronald Coase]] argumenterede for, at individer selv kan '''organisere handler''', der frembringer et [[efficiens|efficient]] resultat, der eliminerer eksternaliteter uden at regeringen blander sig. Regeringen skal ifølge Coase-[[Sætning (matematik)|teoremet]] begrænse sig til at facilitere handlen mellem implicerede grupper og [[individ]]er.
 
Ideen er, at hvis en handling person A gør, der for ham har en værdi af 500 kr., påfører person B en negativ eksternalitet, som person B vil betale 1000 kr. for at undgå, så vil de uanset om person A har retten på sin side til at gøre som han vil eller ej, så vil person A og B komme frem til et [[efficiens|efficient]] resultat, hvis de købslår. Den initiale fordeling af rettighederne har dog indflydelse på den endelige fordeling:
 
* Hvis A har retten på sin side, vil B betale ham for eksempel 750 kr. for at lade være, og begge to vil så (når man opregner i [[alternativomkostninger]]) havde tjent 250 kr - i alt 500 kr.
* Hvis A ''ikke'' har retten på sin side, vil A, da han ikke kan udføre handlingen, miste hvad der svarer til en værdi på 500 kr., men B vil "tjene" 1000 kr. Det samlede resultat vil altså stadig være 500 kr.