Empati: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Fjerner version 6128925 af 87.60.167.151 (diskussion)
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>; kosmetiske ændringer
Linje 2:
 
== Indføling ==
Ordet '''empati''' stammer fra græsk og kommer af ''en'' - ind og ''patos'' - følelse. Det var den tyske filosof [[Theodor Lipps]], der knæsatte indfølingen eller empatien som et nøglebegreb i forsøget på at forklare, hvordan vi er i stand til at leve os ind i hinandens følelsesliv. Ifølge Lipps er empatien en følelse, der opleves som om, at den ikke tilhører os selv, men i stedet hører til en person eller et objekt uden for os selv. På denne måde kan vi have særegne oplevelser af at have basale [[følelser]] som [[sorg]], [[glæde]] og [[vrede]], som pludselig hidrører fra en anden. Følelsen er stadig vores egen: vi registrerer den andens følelse og er derefter i stand til selv at indoptage og udtrykke den på en distinkt måde. Igennem evnen til empati kan man få adgang til andre menneskes følelsesliv, hvilket dog ikke er det samme som at føle som dem, men ikke desto mindre er det muligt at nå til en indsigt i, hvordan formen af deres følelser tager sig ud.
 
== Simulationsteorien ==
Linje 18:
Empatien har været i så afgørende en karakter for menneskeartens overlevelse og udvikling, hvor det har været vitalt at kunne aflæse udtrykkene hos andre og derefter være i stand til at reagere hensigtmæssigt, at den er indlejret i mange forskellige områder i vores hjerne i lighed med andre emotionelle systemer. Empatien gør, at vi kan aflæse og skelne imellem de mange forskellige emotionelle udtryk, der ligger i vores udtryksrepertoire, hvor der skelnes mellem grundlæggende og komplekse [[emotioner]].
Empati adskiller sig fra en umiddelbar læsning af intentionel adfærd ved at fordre en mere kompliceret interaktion mellem emotionelle responser og en delvist bevidst, kognitiv proces. Den følgende definition af empati indeholder tre forskellige, men tæt sammenvævede niveauer (Decety&Jackson, 2004):
* en affektiv respons på en anden person, som ofte, men ikke altid, medfører, at man deler personens emotionelle tilstand
* en kognitiv kapacitet til at tage denne persons perspektiv
* visse ''regulative mekanismer'' der skelner mellem egne og andres følelser
Der er en skelnen mellem automatisk og kontrolleret empati. Den automatiske empati er en umiddelbar genkendelse af en intention eller følelse, mens kontrolleret empati drejer sig om en mere vedholdende og tilbundsgående forståelse af et andet menneskes sindstilstand. Forskellen mellem de to grader af empati er ikke forbundet med, hvorvidt den socialle interaktion udspiller sig mellem ægtefæller, mellem gode bekendte eller mellem vildfremmede. Derimod afgøres forskellen af en automatisk, emotionel respons på den ene side, og så en delvis bevidst, emotionel og kognitiv proces på den anden side. Det kognitive aspekt viser sig, at denne forståelsesprocedure på paradoksal vis kræver en form for mental adskilthed mellem de to interagerende subjekter. Adskillelsen kan tjene til at illustrere det særegne ved empati, fordi konstitueringen af empati fordrer adskillelse forstået på den måde, at empatien drejer sig om at forstå den andens tilstand, og det kræver en form for distance - i modsætning til sympati, hvor man føler med en andens sorg, glæde eller frygt, og derved søger at ophæve distancen. Det er ikke hensigtsmæssigt at betragte empati som hverken en handlingssimulation eller en ren følelsesmæssigt akt. Empati kræver i stedet en kompleks interaktion mellem [[følelse]] og [[tanke]].
 
== Definitioner ==
Linje 37:
 
== Eksterne henvisninger ==
* [http://www.ship.edu/~cgboeree/rogers.html Carl Rogers]
* [http://magazine.uchicago.edu/0604/features/emotion.shtml Mirrored emotion] by Jean Decety from the University of Chicago.
* [http://www.empathy.se Svenskt empaticentrum]
* [http://www.empat.dk Alternativ opfattelse af empati]
* [http://www.psypress.com/shopping_cart/products/product_detail.asp?curTab=DESCRIPTION&id=&parent_id=&sku=&isbn=9781841698380&pc=/ Interpersonal Sensitivity] a special issue of the journal Social Neuroscience.
 
== Litteratur ==
* Davis, M. H. (1996). Empathy: A Social-Psychological Approach. Westview.
* Decety, J., & Ickes, W. (2009). The Social Neuroscience of Empathy. Cambridge: MIT Press.
* Eisenberg, N., & Strayer, J. (1987). Empathy and its Development. Cambridge: Cambridge University Press.
* Wiben, Thomas (2006). Fra Theory of Mind til empati. In M. Skov & T. Wiben (red.): ''Følelser og kognition.'' Museum Tusculanums Forlag.
* Damasio, Antonio (1995). ''Descartes' fejltagelse.'' Hans Reitzels Forlag.
* Decety, Jean & Jackson, Philip. The Funtional Architecture of Human Empathy. ''Behavioral or Cognitive Neuroscience Reviews Vol. 3, Nr.2''
* Flavell, J.H. (1977). Cognitive development. Englewood Cliffs, NJ: Prentice Hall.
* Gade, Anders (1997). ''Hjerneprocesser. Kognition og neurovidenskab.'' Frydenlund.
* Gallese, Vittorio (2002). The 'Shared Manifold' Hypothesis. From Mirror Neurons to Empathy. ''Journal of Consciousness Studies, N 8.''
* Husserl, Edmund (1989). ''Ideas Pertaining to a Pure Phenomenology and to a Phenomenological Phylosophy, Second Book: Studies in the Phenomenology of Constitution.'' Dordrecht: Klüwer Academic Publishers.
* Leslie, K.R., Johson-Frey, S.H. & Grafton, S.T. (2004). Functional imaging of face and hand imitation:towards a motro theory of empathy. ''Neuroimage 21''.
* Lipps, Theodor (1903). ''Leitfaden der Psychologie.'' Engelmann.
* Ruby, P. & Decety, J. (2004). How would you feel versus how do you think she would feel? A neuroimaging study of perspective taking with social emotions. ''Journal og Cognitive Neuroscience 16''.
* Stein, Edith (1964/1912). ''On the Problem of Empathy.'' Martinus Nijhoff.
* Stotland, E. (1969). Exploratory Investigations of Empathy. In ''Advances in Experiential Social Psychology, Vol 4''. NY: Academic Press.
 
[[Kategori:Psykologi]]