Det Kongelige Etnografiske Museum: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter tankestreger – burde ignorere [[ ]], {{ }} og <math> samt <gallery>
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat intern henvisning
Linje 17:
'''Det Kongelige Etnografiske Museum''' blev grundlagt [[1849]] af [[Christian Jürgensen Thomsen]], som det første af sin art og omfattede museumsgenstande fra fremmede kulturer. I dag indgår museet som en del af [[Nationalmuseet]]. De ældste af samlingens genstande stammer fra før grundlæggelsen, da de indgik i [[Kongens Kunstkammer]].
 
Et etnografisk[[etnografi]]sk museum er en samling af genstande, hidrørende fra de folk i fremmede verdensdele, som har levet uberørte af den klassiske og senere europæiske kulturudvikling. Disse er dels de såkaldte naturfolk, dels de orientalske kulturfolk, og samlingens formål er at give et så alsidigt billede af deres liv og kulturelle forhold som muligt.
 
Ideen til et almindeligt etnografisk museum skyldes den franske geograf [[Jomard]] (1831); dog blev det ikke ham, der først førte tanken ud i livet. Æren herfor tilkommer danskeren [[Christian Jürgensen Thomsen]], der grundlagde det etnografiske museum i København. Elementer til et sådant fandtes fra gammel tid i det af [[Frederik 3.]] oprettede [[Kongens Kunstkammer|Kunstkammer]], i hvilket der ved siden af samlinger af højst uens art fandtes en såkaldt indiansk sal med genstande fra adskillige områder uden for Europa (Kina, Japan, Grønland, Sydamerika, Sydhavet). Ved Kunstkammerets opløsning blev de etnografiske sager tillige med oldsagerne og kunstsagerne overflyttede til det nyoprettede Kunstmuseum. Da Thomsen havde overtaget bestyrelsen af dette i 1839, var det hans plan at benytte de etnografiske samlinger som grundstamme for et dansk kolonialmuseum. Først under påvirkning af Jomard modnedes hos ham tanken om at skabe et almindeligt etnografisk museum. Takket være Thomsens sjældne evne til at vække interesse for samlingerne, hans varme kærlighed til dem og den energi, med hvilken han forstod at benytte alle veje til forøgelse, voksede etnografisk museum hurtigt således, at det allerede i 1849, da det udskiltes af Kunstmuseet og overflyttedes til sine nuværende lokaler i [[Prinsens Palæ]], var en samling af ret anseligt omfang. Ved talrige gaver fra landsmænd, som havde lejlighed til at indsamle etnografiske sager, blev museets tilvækst så betydelig, at det efter Thomsen’s død i 1865, da [[Worsaae]] blev samlingens direktør, kunde fylde den betydelige række værelser, med hvilke dets lokale da blev udvidet. Det danske etnografiske museum var den gang det største i Europa, og endnu den dag i dag indtager det en fremragende plads mellem de talrige museer af lignende art, som voksede op rundt om i Europa. Siden 1892 udgør etnografisk museum et led af [[Nationalmuseet]].
 
== Indsamlingen ==