Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner

'''Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder''' (fransk: ''Déclaration des Droits de l'Homme et du Citoyen'') blev vedtaget af den franske nationalforsamling [[26. august]] [[1789]]. I korthed handler de 17 artikler om frihed: religionsfrihed, menings- og [[ytringsfrihed]] og ret til at deltage i lovgivningsmagten. Der gælder lighed for loven, retssikkerhed i retsplejen og ret til at gøre oprør mod undertrykkelse.

Ligeledes fastslår den [[ejendomret]]tens ukrænkelighed.

9. Ethvert menneske er uskyldigt, indtil det er erklæret skyldigt; skønnes det uundgåeligt at arrestere det, straffes en­hver hårdhed, som ikke er nødvendig for at sikre sig vedkommendes person, strengt ifølge loven.

 

 

11. Den frie tanke- og meningstilkendegi­velse er en af menneskets dyrebareste ret­tigheder; enhver kan tale, skrive og tryk­ke frit, men skal ved misbrug af denne frihed stå til ansvar i de tilfælde, loven bestemmer.