'''Ernst Christoph von [[Blücher (adelsslægt)|Blücher]]''' ([[1714]] på [[Gutzkow]] i [[Mecklenburg]] – [[17. april]] [[1800]] sammesteds) var en dansk [[officer]].
Han var en søn af Lorenz von Blücher (27. februar 1655 -– august 1728), der i [[Slaget ved Helsingborg|slaget]] ved [[Helsingborg]] [[1710]] var dansk [[brigader]] og [[oberst]] for jyske regiment, og Anna Elisabeth von Dehn (død 3. december 1741) og født på faderens gods Gutzkow i Mecklenburg. Blücher kom i dansk tjeneste [[1735]] som [[fændrik]] og tilkøbte sig 3 år efter kompagni i «Regiment de Marine» – [[1741]] kaldet bornholmske regiment –, hvor han, der [[1749]] havde fået titel af [[generaladjudant]], [[1753]] blev [[oberstløjtnant]] og [[1760]] oberst. Som kommandør for regimentet deltog han [[1762]] i toget til Mecklenburg under [[Claude-Louis de Saint-Germain]], og han fremhæves fra den tid af som en i alle henseender ganske fortrinlig officer, der dog var noget for streng i tjenesten. [[1772]] udnævntes han til [[generalmajor]], blev [[Dannebrogordenen|hvid ridder]] [[1774]], overgik [[1778]] som chef for det nys oprettede regiment Lolland – fra [[1785]] holstenske infanteriregiment –, blev [[generalløjtnant]] [[1781]] og [[general]] af infanteriet [[1793]]. To år efter fik han afsked med pension, og da han samme år mistede sin hustru, Charlotte Amalie von der Pfordten (døbt 11. september 1725 -– 5. maj 1795), datter af generalløjtnant [[Ulrich Wilhelm von der Pfordten]] og Catharine Marie f. von Eberhertz, hvem han havde ægtet [[24. maj]] [[1764]], flyttede han fra Danmark og tilbragte sine sidste leveår på Gutzkow, hvor han døde 17. april 1800.
